fbpx
Annonce

Alba: 'Ingen kan lide at spille som vi gør nu'

FCBARCELONA.DK - 08.03.20

© Getty Images
// Jordi Alba // Real Sociedad

Trods sejren over Real Sociedad var det en meget alvorlig Jordi Alba der mødte pressen efter kampen. Han synes ikke tilskuernes opførsel var i orden og samtidig udtrykte han bekymring over holdets spil.

Inden Jordi Alba måtte se sin scoring i overtiden annulleret for offside, fejrede han målet ved at holde sig for ørerne, en klar besked til de tilskuerne på Camp Nou, der allerede tidligt i kampen ytrede sin utilfredshed med spillet.

'Ingen kan lide at spille dårligt eller som vi spiller lige nu, men at pifte efter 15 minutter ved stillingen 0-0, bryder jeg mig ikke om. Der er ingen der kan lide, at publikum er mod dig på dit eget stadion. Jeg respekterer alle, men man skal også respekter mig. Min indstillling er god og alle spillerne giver alt på banen. Jeg er en person der aldrig gemmer mig. Ligesom jeg respekterer deres piften, skal de også respektere mig' var svadaen fra Alba.

'Vi spillede en god kamp mod et af de bedste hold i ligaen og vi vidste, at det ville blive svært, men det er som om, at kun det perfekte er godt nok' fortsatte han.

'At nærme sig det perfekte som andre år er rigtig svært og det må vi se i øjnene. Vi har et godt hold, men vi skal give meget mere for at vinde alle titler. Nogle gange mangler bolden at gå ind og vi må se om det lykkes eller ej. Lige nu er det meget svært' sagde han videre.

'Real Sociedad er blandt de bedste hold i ligaen. Vi havde det rigtig svært, men det er en meget vigtig sejr. Der er mange ting vi skal forbedre, men indstillingen var god' kom det fra ham

'Vi ved at vi ikke er på toppen og at det bliver rigtig svært. Vi skal være mentalt stærke for at få vendt situationen' afsluttede Alba.

.:FORSIDE:.