Al Sadd: Xavi ønsker at hjælpe Barca ud af krisen
FCBARCELONA.DK - 05.11.21
// Xavi
I en pressemeddelelse fredag middag bekræftede Al Sadd, at Xavi forlader den arabiske klub og skifter til Barca. Kort efter bekræftede araberne, at man har accepteret catalanerens ønske om at hjælpe Barca ud af krisen.
Fredag middag kunne Al Sadd meddele, at Barca har betalt Xavi Hernández' frikøbsklausul. Dermed forlader Xavi den arabiske klub fra Qatar efter lidt mere end seks år og vender nu hjem til den catalanske hovedstad.
Turki Al-Ali, som er direktør for Al Sadd, kom kort efter offentliggørelsen med en forklaring på, hvorfor Xavi forlader klubben til fordel for Barca.
Artiklen fortsætter under annoncen

'For nogle dage siden informerede Xavi os om hans ønske om at skifte til Barcelona på netop dette tidspunkt på grund af den kritiske periode, som hans barndomsklub befinder sig i. Vi forstår hans ønske og vil ikke stå i vejen' udtaler Turki Al-Ali på vegne af Al Sadd.
Det har ikke været alle, som har kunne forstå, hvorfor Xavi på netop dette tidspunkt, med en Barca-trup i så dyb en krise og med en voldsom mangel på profiler, samt en klub i økonomiske ruiner, har ønsket at blive Barca-træner. Der tegner sig dog nu et bllede af, at catalanerens største motiv er at redde sin klub ud af den historiske krise.