Agent: 'Dembélé vidste ikke, at han var skadet'

FCBARCELONA.DK - 20.08.19

© Getty Images

Tirsdag blev Dembélé igen indbladet i en uheldig historie, da flere medier kunne afsløre, at franskmanden angiveligt blev væk fra en lægeundersøgelse og samtidig dækkede over sin lårskade. Nu benægter angriberens agent.

Tirsdag var det aviserne Marca og Mundo Deportivo, som bragte historierne om Dembélé. Den ene avis meddelte, at Dembélé på trods af at være blevet indkaldt ikke mødte op til lægeundersøgelse lørdag, mens den anden avis skrev, at Dembélé dækkede over sin lårskade efter kampen mod Athletiv Bilbao, så hans rejse til Senegal lørdag og søndag ikke blev aflyst.

Sidst på tirsdag eftermiddag kommenterede Dembélés agent, Moussa Sissoko, historien. Her benægtede han, at situationen er som de to aviser skrev det.

'Historierne passer ikke. Dembélé rejse ikke til Senegal, men tog til Rennes for at besøge sin mor. Da kampen i Bilbao sluttede, var Dembélé overbevist om, at der blot var tale om krampe i musklen. Det var først ved mandagens træning, at han blev klar over, at der var tale om en skade' sagde Sissoko i et interview med Mundo Deportivo.

Dembélé blev under kampen mod Athletic Bilbao set tage sig til baglåret adskillige gange. Derudover har franskmanden allerede været skadet samm sted tre gange tidligere og derfor kan det undre, at han ikke lod sig undersøge.

.:FORSIDE:.