Agent: 'Dembélé forlader ikke Barcelona'

FCBARCELONA.DK - 21.08.19

© Getty Images

Ousmane Dembélé har stjålet mange overskrifter denne sommer, hvor han især er blevet rygtet væk fra Camp Nou adskillige gange. Tirsdag slog hans agent dog fast, at angriberen bliver i Barcelona uanset hvad.

'Dembélé har ikke på et eneste tidspunkt overvejet at forlade Barca. Han føler sig fantastisk tilpas i klubben og hans største ønske er at slå igennem i Barca på den lange bane. Det er på trods af, at han har modtaget mange tilbud fra andre klubber' sagde Dembélés agent, Moussa Sissoko, til avisen Mundo Deportivo.

'Selvom at medierne masser af gange har forsøgt at skabe polemik omkring Dembélé og selvom at der bliver skrevet en masse rygter i transfervinduet, så vil det ikke påvirke ham eller have nogen indflydelse på hans fremtid. Ousmane er en barcelonista og bliver med 1000% sikkerhed' slog han fast.

'Det så ud til at blive en fantastisk start på sæsonen for Dembélé, hvis man kigger på hans arbejde i træningskampene, men desværre er han nu sat midlertidigt ud af spil' sagde Sissoko til slut.

Dembélé er som bekendt meldt ude i fem uger med en fibersprængning i venstre baglår.

.:FORSIDE:.