Agent: 'Barca vil have Milan Skriniar'

Anders Lang Jensen - 23.03.19

© Getty Images

Selvom Barca mest er sat i forbindelse med hollandske Matthijs de Ligt, kigger catalanerne angiveligt også på en anden forsvarsspiller, Milan Skriniar fra italienske Inter. Ifølge hans agent er Barca varme på slovakken.

Den talentfulde midtstopper Milan Skriniar har imponeret hos den italienske storklub, og flere topklubber har snøren ude efter slovakken. Ifølge spillerens agent, Mithat Halis, er klubber som Barca og Real Madrid interesserede i hans klient.

’Real Madrid vil hente ham, og det vil Barcelona også. Den klub, der kan overbevise Inter om at lade ham gå, kan hente ham til sommer’, siger Mithat Halis ifølge avisen AS.

Økonomisk vil en transfer ikke ligefrem ligge i den billige ende. Ifølge agenten kræver det et astronomisk beløb at købe slovakken fri af San Siro-klubben.

’Inter betalte Sampdoria 28 millioner euro for Skriniar, og seks måneder senere bød Manchester City 55 millioner euro. Nu er han vurderet til omkring 100 millioner euro’, slutter agenten.

Relaterede artikler:

Related Articles
.:FORSIDE:.