Afgørende sæson for Ousmane Dembélé

FCBARCELONA.DK - 23.08.19

© Getty Images

Ousmane Dembélé har taget hul på sin tredje sæson hos Barca og man venter stadig på, at han får sit endelige gennembrud og viser lidt stabilitet. Derfor tegner denne sæson til at blive afgørende for hans fremtid i klubben.

Med mindre der kommer et overraskende klubskifte inden transfervinduet lukket den 2. september, spiller Dembélé sin tredje sæson for Barca i denne sæson.

De to foregående sæsoner har været mere præget af skader og disciplinære problemer end flotte præstationer på banen. Man har set franskmandens kvaliteter i glimt, men han har ikke evnet at påtage sig en bærende rolle.

Dembélé blev købt fra Dortmund i sommeren 2017 for nogle af de mange penge Barca fik for Neymar og på tidspunkt var det klubbens dyreste indkøb i historien. Det blev senere overgået af Coutinho.

Forventningerne til Dembélé var store, men det generelle indtryk er, at han har skuffet, både på og udenfor banen. Utallige disciplinære problemer har præget hans tid i Barcelona og dertil kommer de mange skader.

Når Dembélé har været skadesfri, har hans spil svinget meget. Han spiller med stor risiko og mister mange bolde, hvilket har hæmmet Barcas offensiv. Modsat byder han på temposkift og driblinger som ingen andre end Messi evner.

Lige nu sidder angriberen ude med endnu en lårskade, der holder han ude de kommende fem uger. Dermed kommer han ikke til at sætte sit præg på holdet her i sæsonstarten.

Når Dembélé er klar til at spille igen, skal han forsøge at finde den stabilitet man har savnet indtil nu. Lykkes det ikke for ham, er det meget sandsynligt, at det bliver hans sidste sæson for Barca.

.:FORSIDE:.