fbpx
Annonce

Advokat: 'Der er ingen beviser i korruptionssag'

FCBARCELONA.DK - 12.03.23

// Jose Maria Enriquez Negreira

Den spanske statsanklager åbnede forleden en sag mod Barca, hvor catalanerne blandt andet mistænkes at have betalt penge til næstformanden for ligaens dommerkomité. Nu er det dog kommet frem, at der ikke er et eneste bevis i sagen.

Sagen går på, at Barca angiveligt skulle have betalt mere end 10 mio. kroner til et selskab, der var ejet af næstformanden for ligaens dommerkomité, Jose Maria Enriquez Negreira. Catalanerne skulle derfor ifølge tiltalen have forsøgt at få dommerne til at favorisere klubben i kampene.

Nu er det dog kommet frem, at den spanske statsanklager ikke har et eneste bevis i forbindelse med den tiltale, som går på at have betalt for dommerhjælp. Det bekræfter den spanske advokat Felipe Izquierdo, som har læst tiltalen.

Artiklen fortsætter under annoncen


'I hele den tiltale, som den spanske statsanklager har fremlagt, er der ikke et eneste bevis eller indikation på, at der skulle være blevet købt dommerhjælp. Det hele er udelukkende formodninger og gætterier. Faktum er, at uden beviser kan ingen dømmes' meddeler Felipe Izquierdo.

Ifølge den madrilenske avis Marca bekræfter flere andre advokater overfor avisen, at så længe der ikke er klare beviser eller direkte dokumenation for, at Barca skulle have betalt for dommerhjælp, så vil sagen blive afvist.

Hvor der i tiltalen er beviser, er ifølge Felipe Izquierdo udelukkende i forbindelse med misvisende information på fakturaer i forhold til hvad betalinger reelt set er gået til. Derudover er der også beviser for, at de tidligere præsidenter Josep Maria Bartomeu og Sandro Rosell skulle have brudt flere regler i forbindelse med administrationen af klubben.

.:FORSIDE:.