fbpx

Adeyemi forventes til Barcelona i næste uge

Søren Wennerwald - 12.07.26

// Karim Adeyemi

Endnu er Karim Adeyemis skifte til Barca ikke blevet officielt bekræftet, men det varer næppe længe, før det sker. Der meldes om, at alt papirarbejdet kommer på plads i starten af næste uge, og at han derefter rejser til Barcelona.

Barca og Dortmund har aftalt vilkårene for et skifte, og nu mangler der kun de sidste formaliteter. Avisen Marca fortæller, at de sidste detaljer kommer på plads efter weekenden, og at skiftet derefter kan effektueres.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hovedpersonen Karim Adeyemi sidder klar hjemme i Dortmund og afventer grønt lys for at kunne rejse til den catalanske hovedstad. Han skal gennemgå det obligatoriske lægetjek og skrive sin nye kontrakt under. Det kræver dog først, at de to klubber er færdige med papirarbejdet.

Måske der går en dag eller to ekstra, så Barca ikke risikerer at genopleve det kaos, der herskede, da Anthony Gordon kom til klubben. Her blev præsentationen udsat gang på gang og skete med otte timers forsinkelse på grund af bureaukratiske problemer.

Alt tyder dog på, at man får Karim Adeyemi at se i Barcelona i den kommende uge.

adeyemi5F
© Getty Images

.:FORSIDE:.