fbpx
Annonce

Abidal: 'Neymar er stadig en oplagt mulighed'

FCBARCELONA.DK - 17.11.19

© Getty Images
// Neymar // Abidal

Trods en masse rygter om at Barca definitivt har droppet alle planer om et nyt forsøg på at hente Neymar til sommer, åbner sportschef Eric Abidal nu uventet døren for et kommende skifte.

Barca gjorde alt hvad de kunne i sommer for at hente Neymar i PSG, men den franske klub krævede flere penge end Barca kunne eller ville betale. Derfor blev det skifte ikke til noget.

Senere mødtes Barca og Neymar i retten om en omstridt bonus fra hans skifte til PSG for to år siden og den retssag skulle angiveligt have fået Barca til at droppe alle planer om at gøre et nyt forsøg med brasilianeren.

Derfor kommer det helt uventet, at Abidal i går åbnede døren på klem. Det skete i en snak med avisen Sport, hvor han blev spurgt direkte til Neymar.

'En spiller der har Barcas filosofi og som yder på et højt niveau, vil altid være en mulighed. Dertil skal siges, at vi kan tage sportslige beslutninger, men så er der det rent økonomiske. Der er ting der kan lykkes og ting der ikke kan' sagde han.

'Fremtiden må vise hvad der sker. Hvis han fortsætter på samme niveau, kan jeg ikke sige at han vil være vores førstevalg, men han vil være en oplagt mulighed' fortsatte sportschefen.

Her kunne Abidal have været langt mere diplomatisk i sit svar og sparket emnet til hjørne. I stede valgte han at åbne op for nye rygter, ved at bekræfte Barcas fortsatte interesse i den brasilianske angriber.

.:FORSIDE:.