12 år siden sidste gang med to 5-0 sejre i træk
FCBARCELONA.DK - 21.09.23
// Real Betis // Royal Antwerp
Der har virkelig været noget at glæde sig over i de seneste par kampe, for udover at have spillet flot fodbold, har Barca hentet to sejre i træk på 5-0. Man skal 12 år tilbage for at finde det seneste eksempel på det.
Selvom Barca i mange år har været kendt og beundret for at score mange mål, hører det alligvel til sjældenhederne, at de vinder med 5-0 to gange i træk. Derfor er det noget af en præstation med 5-0 sejrene over Real Betis og Royal Antwerp.
Artiklen fortsætter under annoncen
Sidst det skete var i sæsonen 2011/12, i Pep Guardiolas sidste sæson som Barca-træner. Her besejrede holdet først Atlético Madrid med 5-0 i ligaens sjette runde og dernæst gik det ud over Bate Borisov i Champions League gruppespilllet.
Man skal ikke meget længere tilbage i historien for at finde flere eksempler på to 5-0 sejre i træk. Det skete også i sæsonen 2008/09, hvor det var Basel og Almería der blev besejret med de store cifre og i sæsonen 2005/06 gik det ud over Real Sociedad og Panathinaikos.
Barca har ikke i nyere tid hentet tre 5-0 sejre i træk, så spørgsmålet er om de kan skrive historie på lørdag, når Celta Vigo gæster Estadi Olímpic Lluis Companys.
