fbpx
Annonce

Referat: Sevilla – FC Barcelona 0 - 3

FCBARCELONA.DK - 03.09.22

© Getty Images
// Sevilla

FC Barcelona: Ter Stegen, Koundé, Araujo, Eric García (Sergi Roberto 54’), Balde (Alba 63’), Busquets, Gavi, Pedri (De Jong 63’), Dembélé (Torres 63’), Raphinha, Lewandowski (Fati 74’)


Bænk: Peña, Tenas, Piqué, Christensen, Alba, Sergi Roberto, Pjanic, Kessié, De Jong, Fati, Torres, Memphis Depay

Mål: 0-1 Raphinha (21’), 0-2 Lewandowski (36’), 0-3 García (51’)

Barca skulle på en svær opgave ude mod Sevilla, der kun havde hente et enkelt point i de tre første runder. Xavi valgte at indlede kampen med præcis samme formation som mod Valladolid weekenden forinden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var tænding på fra start på Sánchez Pizjuan og det var Sevilla der først viste tænder, da de i det femte minut skabte en helt åben chance til Rakitic, men Ter Stegen hev en flot redning frem. Minuttet efter afsluttede Dembélé lige i hanskerne på Sevillas keeper. Der spillet i et højt tempo, men med hjemmeholdet i et svagt overtag. Efter et lille kvarter blev der jublet på Sánchez Pizjuan da Lemela scorede, men målet blev korrekt annulleret for en klar offside.

Barca havde svært ved at skabe noget offensivt. Bolden blev smidt hurtigt væk og det betød et klart overtag i boldbesiddelse til andalusierne. I det 20. minut erobrede Gavi bolden på midten og startede en omstilling. Dembélé spillede Lewandowski fri og han løftede bolden over Bono i målet. Her blev bolden dog sparket væk på selve stregen, men lige ud til Raphinha, der headede den i nettet til en ikke helt fortjent 0-1 føring. Et par minutter efter sendte Raphinha et langskud tæt over mål. Sevilla fortsatte med intenst spil og Barca var tydeligt udfordret i defensiven.

Sevillas satsning fremad banen gav Barca god plads og det så man tydeligt i det 36. minut. Her lagde Koundé en lang høj pasning frem til Lewandowski i feltet og polakken tog bolden ned med brystet og gjorde det sikkert til 0-2. Flot mål af Barcas topscorer. Sevilla var rystet over Barcas to mål og catalanerne virkede mere komfortable i sit spil. I havlegens sidste minut burde Koundé havde øget føringen, da han fik en helt åben mulighed, man han brændte fælt ved at headede forbi mål. Minuttet var det Dembélé der brændte en stor mulighed, hvor han nok i stedet burde have spillet til en fri Lewandowski foran mål. Mere skete der ikke og Barca gik til pause med føring på 0-2 skabt på stor effektivitet.

Sevilla indledte anden halvleg med en stor mulighed til Lamela, men García greb ind med en vigtig blokering. Barca svarede igen i det 51. minut efter et hjørnespark, hvor Raphinha sendte bolden ind i feltet til Koundé, der headede på tværs til Garciá og han kunne let skubbe den i nettet til 0-3. Det var tæt på en reducering et par minutter efter, da Pedri smed bolden væk i eget felt, men Ter Stegen hev en ny klasseredning frem på afslutningen fra Lamela. Kort efter havde García skadesproblemer og bad om at blive skiftet ud. I stedet kom Sergi Roberto på banen. Han lagde sig på højre back og Koundé rykkede ind centralt.

Netop som uret havde rundet en time, var Barca uhyre tæt på at øge sin føring. Sergi Roberto sendte bolden ind til Lewandowski, der afsluttede godt med det yderste af tåen, men Bono i målet fik fingerspidserne på, så bolden strøg tæt forbi stolpen. Lige efter foretog Xavi en tredobbelt udskiftning, hvor Alba, De Jong, Torres afløste Balde, Pedri og Dembélé. Sevilla havde ikke givet op og de fik som altid god støtte fra de medlevende fans på Sánchez Pizjuan. Der var fortsat god intensitet i opgøret og efter 71. minutter afsluttede hjemmeholdets Gómez, men Ter Stegen fik afværget. Minuttet efter var det Barca der var tæt på, da Lewandowski kom fri og ville løfte bolden over Bono, men det mislykkedes.

Med et kvarter tilbage blev Lewandowski skiftet ud med Ansu Fati. Med 10 minutter tilbage var Barca farlige igen, da De Jong sendte et langskud meget tæt forbi mål. Gejsten begyndte at sive ud af Sevillas spil og hjemmeholdet troede ikke rigtig længere på det. Det betød at Barca virkede i kontrol selvom andalusierne stadig forsøgte at kæmpe for det. Barca koncentrerede sig om at holde på bolden i slutfasen og ikke løbe for store risici. Det lykkedes fint og der skete ikke det store i kampens slutfase. Det sluttede derved med en overbevisende og fortjent sejr på 0-3 på en bane, hvor Barca ellers ofte har haft det svært. 

.:FORSIDE:.