fbpx

Referat: Galatasaray – FC Barcelona 1 - 2

FCBARCELONA.DK - 17.03.22

© Getty Images
// Galatasaray

ps5 art


FC Barcelona: Ter Stegen, Dest (Araujo 56’), Piqué (Lenglet 82’), Eric García, Alba, Busquets, Frenkie de Jong (Gavi 68’), Pedri, Adama (Dembélé 46’), Aubameyang (Memphis 82’, Ferran Torres

Bænk: Neto, Araujo, Lenglet, Mingueza, Puig, Nico, Gavi, Dembélé, Memphis, Luuk de Jong, Braithwaite og Tenas.

Mål: 1-0 Marcau (28’), 1-1 Pedri (37’), 1-2 Aubameyang (49’)

Artiklen fortsætter under annoncen


Det handlede om den videre deltagelse i Europa League, da Barca var besøg hos Galatasaray til returkampen i 1/8 finalen. Første opgør på Camp Nou endte 0-0, så det var på forhånd helt åbent i Istanbul.

Barca sad på spillet i indledningen mod et afventende tyrkisk mandskab, men i det 6. minut fik hjemmeholdet sat en farlig omstilling op hvor Gomis kom fri og afsluttede, men Alba kom ned med en vigtig blokering. Minuttet havde Barca sin første afslutning med et skud over mål af Torres. Kort efter burde Barca være kommet foran, da Busquets spillede De Jong helt fri i dybden, men han brændte fælt ved at sende bolden tæt forbi mål.

Efter et kvarter slog Galatasaray en ny kontra og igen fik de afsluttet, men Ter Stegen stod hvor han skulle. Barca var fortsat klart mest på bolden, men akkurat som i det første opgør, havde de svært ved at kombinere sig igennem. Spillet var samtidig præget af en del boldtab og der kom en periode uden afslutninger. Før i det 26. minut skete der noget igen, da Pedri sendte bolden over mål. Lige efter fik tyrkerne et hjørnespark og her kastede Marcau sig foran Torres og headede bolden i nettet til 1-0. Det skabte vild jubel på NEF Stadium.

Barcas problemer med at skabe noget fortsatte, men det blev der lavet om på i det 37. minut. Her spillede Torres smart Pedri fri i feltet og han tog køligt et par smarte skudfinter, hvorefter bolden blev sendt i nettet til 1-1. Flot scoring af Pedri. Målet gav lidt mere ro over Barcas spil og de holdt godt på bolden, men de kom ikke frem til mere inden dommeren fløjtede til pause efter en jævn halvleg af catalanerne.

Xavi valgte at sende Dembélé på banen fra anden halvlegs start i stedet for Adama. Halvlegen fik en perfekt start for Barca, for allerede i det 49. minut kom de foran med 1-2. Først tog målmand Peña sig af et hårdt skud fra Busquets, hvorefter Pedri afsluttede på riposten, men igen reddede Peña. Bolden røg ud til De Jong, der køligt headede den ind til Aubameyang tæt foran mål og han svigtede ikke. Fem minutter senere var der dårlige nyheder, for Dest måtte forlade banen med noget der kunne ligne en lårskade og Araujo blev sendt ind på højre back i stedet.

Et par minutter efter viste hjemmeholdet tænder, da Van Aanholt sendte et brag af et skud tæt over mål. Det var dog en enlig svale fra tyrkernes side, for Barca sad solidt på spillet og genpresset fungerede samtidig nærmest perfekt. Det betød at Galatasaray var meget lidt på bolden. Midt i halvlegen blev Frenkie de Jong afløst af Gavi. Barcas boldovertag fortsatte med at være massivt og tyrkerne løb meget forgæves. Samtidig holdt Barca dem fra at skabe omstillinger. Barca koncentrerede sig tydeligvis om at holde på bolden fremfor at risikerer for meget fremad banen.

Først 10 minutter før tid var Galatasaray tæt på, da Akturkoglu trak fri på en omstilling, men han afsluttede aktionen svagt. Lige efter kom Lenglet på banen i stedet for Piqué. Det lykkedes for Galatasaray at komme lidt mere med i en kort periode, men Barca genvandt hurtigt kontrollen og fortsatte med at holde godt på bolden. Hjemmeholdet var tvunget til at satse og det gav Memphis en helt åben chance i overtiden, men han brændte med et skud tæt forbi mål. Her burde kampen være lukket. Galatasaray lykkedes dog ikke skabe noget i slutfasen og Barca fik en fortjent sejr der sender dem i Europa League kvartfinalen.

.:FORSIDE:.