fbpx

Referat: FC Basel – FC Barcelona 2 - 5

Søren Wennerwald - 16.08.26

© Getty Images
// FC Basel

FC Barcelona: Joan García (Szczesny 46’), Espart (Tunkara 79’), Christensen (Cubarsí 71’), Gerard Martín, Balde (Pesquer 46’), Bernal (Fariñas 71’), Eric García (Koundé 46’), Fermín (Olmo 64’), Raphinha (Yamal 64’), Adeyemi (Bisiwu 79’), Gordon (Hamza 46’)

Bænk: Szczesny, Eder Aller, Cubarsí, Cortés, Koundé, Pesquer, Fariñas, Olmo, Goren, Tunkara, Bisiwu, Yamal og Hamza.

Mål: 0-1 Adeyemi (34’), 1-1 Malouda (43’), 1-2 Hamza (49’), 1-3 Yamal, straffe (81’), 2-3 Olaigbe, straffe (84’), 2- 4 Bisiwu (89’), 2-5 Bisiwu (90’)

Barca spillede sæsonens næstsidste træningskamp, da de gæstede schweiziske FC Basel. Her valgte Hansi Flick af indlede kampen med Athony Gordon, der dermed fik sin uofficielle debut for Barca, og med en startformation præget af førsteholdsspillere fremfor unge talenter, som det har været tilfældet i de foregående testkampe. Flick overraskende ved at indlede kampen med Espart på midtbanen og Eric García som højre back.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca lagde ud med et markant overtag og god fart i bolden. Det skabte et par farlige situationer i indledningen, uden at det kom til afslutninger. I det 10. minut kunne Barca være kommet foran efter et godt angreb, hvor Gordon fik en helt åben mulighed, men han ramte helt ved siden af bolden. Minuttet efter forsøgte han at tage revanche med et godt skud der strøg tæt over mål. Barcas genpres fungerede godt og de fortsatte med at dominere klart, med Gordon og Adeyemi meget aktive på kanterne.

Basel havde mere end svært ved at holde på bolden og de stod det meste af tiden på egen banehalvdel. Midt i halvlegen fik Barca et hjørne hvor Andreas Christensen fik hovedet på, men han måtte se bolden snige sig forbi mål. Der skulle gå næsten en halv time inden at Basel viste tænder for første gang med et skud tæt forbi i en situation, hvor Barcas forsvar var i ubalance. Schweizerne var farlige igen kort efter med et indlæg, hvor Joan García kom godt ned og afværgede situationen.

I 34. minut kom Barca foran. Raphinha tak godt mod baglinjen og fandt en fri Adeyemi foran mål. Han tog et par træk og sendte bolden fladt i nettet til 0-1. Det var tyskerens første scoring for Barca. Nogle minutter senere kunne føringen være blevet fordoblet, da gode kombinationer bragte Fermín fri, men hans skud blev blokeret. I det 43. minut blev der ufortjent udlignet på en tilfældig returbold fra Barcas forsvar, hvor Malouda bankede bolden i nettet til 1-1. Halvlegen blev sluttet af med en god helflugter af Adeyemi, hvor bolden ramte en modstander og gik til hjørne. God første halvleg af Barca, hvor de havde fortjent en føring.

Flick foretog fire udskiftninger i pausen, hvor 18-årige Hamza var blandt dem der kom på banen, da han afløste Gordon. Der var kun spillet få minutter af anden halvleg da Adeyemi satte i høj fart og fik sendt bolden ind foran mål, hvor Hamza kom løbende og bankede den i nettet til 1-2. Flot scoring skabt af de to nye Barca-spillere. Kort efter var Raphinha tæt på med et skud i sidenettet. Barca sad solidt på opgøret og var meget målsøgende i spillet, mens Basel mest måtte koncentrere sig om at forsvare sig.

Flick foretog flere udskiftninger og i det 64. minut var det tid til sæsonens første minutter for Lamine Yamal, da han afløste Raphinha. Også Basel skiftede livligt ud og de mange ændringer ødelagde kampens rytme en periode. Det var hjemmeholdet der først fik styr på spillet og det medførte et godt skud tæt forbi mål med et kvarter tilbage. Det varede ikke længe inden at Barca igen tog styringen og i det 78. minut afsluttede Lamine Yamal forbi mål. Lige efter viste Adeyemi igen imponerende fart og sendte bolden mod målhjørnet, men målmanden leverede en klasseredning. Den aktion havde fortjent en bedre skæbne.

Et par minutter efter blev der begået et klokkeklart straffespark mod Koundé og det scorede Yamal stensikkert på til 1-3. Tre minutter efter var det Basel der fik et straffespark, men det var en klar fejlkendelse, for Fariñas rørte ikke sin modstander. Havde der været VAR i kampen, var straffesparket blevet annulleret, men det ændrede ikke på en ufortjent 2-3 reducering. I det 89. minut fik kampen en flot afslutning, da Olmo fandt 18-årige Bisiwu i feltet og han sendte uimodståeligt bolden op i målhjørnet til 2-4. Flot scoring af teenageren. Bolden var kun lige givet op, da Yamal stjal bolden fra en modstander og spillede Bisiwu helt fri foran mål til 2-5 scoring.

Mere skete der ikke og Barca vandt fortjent med 2-5 efter en god kamp, hvor Hansi Flick havde meget at glæde sig over. 

.:FORSIDE:.