fbpx
Annonce

Referat: FC Barcelona – Villarreal 0 - 2

FCBARCELONA.DK - 22.05.22

© Getty Images
// Villarreal

FC Barcelona: Ter Stegen, Alves (Mingueza 81’), Araujo, Lenglet, Alba, Busquets, Frenkie de Jong, Gavi (Puig 71’) , Adama (Dembélé 56’), Aubameyang (Fati 56’), Ferran Torres (Memphis 71’)

Bænk: Bænk: Arnau Tenas, Carevic, Balde, Umtiti, Mingueza, Puig, Jandro, Ansu Fati, Memphis, Dembélé, Luuk de Jong og Braithwaite

Mål: 0-1 Pedraza (42’), 0-2 Gómez (55’)

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca spillede sæsonens sidste kamp, da de tog imod Villarreal hjemme på Camp Nou. Med andenpladsen i hus var der kun æren at spille for, for Barcas vedkommende. Xavi overraskede ved at indlede kampen med Adama på bekostning af Dembélé.

Barca lagde godt ud med fart i bolden og målsøgende spil. Det gav holdet kampens første mulighed i det 4. minut, hvor Adama sendte bolden forbi mål. Barca fastholdt et klart overtag og i det 8. minut var det Torres der fik sendt en akrobatisk afslutning afsted, men målmanden kom ned og afværgede. Barcas genpres fungerede godt og Villarreal havde svært ved at komme ned på den catalanske banehalvdel. Først efter et lille kvarter fik gæsterne afsluttet for første gang, men uden problemer for Ter Stegen.

Barca sad på det hele og spillet fungerede godt for catalanerne. Det blev der kvitteret for på Camp Nou med god opbakning til spillerne. I det 20. minut afsluttede Barca igen, men skuddet fra Busquets sneg sig over mål. Netop Busquets lavede en stor fejl kort efter så Villarreal kom i overtal på en omstilling, men heroisk spil af Araujo fik stoppet gæsterne. Efter en lille halv time fik Barca et rigtig godt angreb, hvor Villarreals forsvar var udspillet, men den afgørende pasning til en helt fri Aubameyang nåede ikke frem.

Barca fastholdt et massivt pres på Villarreal, der stod det meste af tiden i eget felt. Der var flere gange optræk til farlige situationer, men de afgørende pasninger missede og det blev kun til et par hjørnespark. Tilskuerne sad tålmodigt og ventede på en scoring til hjemmeholdet, men i det 42. minut blev der stille på Camp Nou. Villarreal fik sat et godt angreb op hvor de udnyttede at Alves hang gevaldigt i tilbageløbet. Det udnyttede Pedraza til en meget ufortjent 0-1 føring. Det var tæt på en udligning i halvlegens sidste minut, da Torres sendte et drøn af en helflugter afsted, men målmanden fik afværget. Det blev afslutningen på en halvleg hvor Barca havde fortjent mere.

Barca lagde ud efter pausen med at fortsætte med deres pres mod Villarreal. Kombinationerne fungerede fint, men indlægge fortsatte med at være upræcise eller også blev der clearet af gæsternes forsvar. I det 53. minut dømte dommeren straffe til Barca, men en VAR-kendelse omgjorde det til et frispark lige udenfor feltet. Det fik Barca ikke noget ud af. Et par minutter efter begik Adama en kæmpe brøler i eget felt, da han spillede bolden hen til en komplet fri Moi Gómez, der takkede ved at banke bolden i nettet til 0-2.

Reaktionen kom straks fra Xavi, der sendte Fati og Dembélé i aktion i stedet Aubameyang og Adama. Barcas pres blev endnu mere massivt og Villarreal pakkede sig i eget felt, godt tilfredse med sin 0-2 føring. Kampen fortsatte i samme spor, med Barca mest på bolden, men uden at skabe det store. Villarreal virkede ret komfortable i deres defensive arbejde og de brugte sjældent kræfter på at skabe noget fremad banen. Efter 72. minutter skiftede Barca ud igen, da Torres og Gavi blev afløst af Memphis og Riqui Puig. Lidt inden at uret et kvarter troede alle på Camp Nou at Frenkie de Jong havde reduceret, men VAR annullerede målet for en snæver offside på Ansu Fati.

Kort efter sendte Dembélé et godt skud af sted, men bolden gik tæt over mål. Som tiden gik begyndte intensiteten at sive noget ud af Barcas spil og Villarreal var mere på bolden. Med 10 minutter tilbage blev Dani Alves klappet af banen, da han blev afløst af Mingueza. Villarreal lod Barca havde bolden, men catalanerne virkede efterhånden uden tro på, at de kunne komme tilbage i opgøret. Kampens sidste minutter noget matte og det sluttede derved med en 0-2 sejr til Villarreal efter en kamp, som Barca burde have fået meget mere ud af.

.:FORSIDE:.