fbpx
Annonce

Referat: FC Barcelona – Pumas UNAM 6 - 0

FCBARCELONA.DK - 07.08.22

© Getty Images
// Gamper // pumas

FC Barcelona: Ter Stegen (Peña 60’), Sergi Roberto (Dest 60’), Araujo (Koundé 60’), García (Piqué 46’), Balde (Alba 46’), Busquets (Nico 46’), Gavi (De Jong 46’), Pedri (Kessie 46’), Raphinha (Fati 46’), Dembélé (Aubameyang 46’), Lewandowski (Memphis 60’)

Bænk: Iñaki Peña, Tenas, Dest, Piqué, Christensen, Koundé, Umtiti, Alba, Pjanic, De Jong, Kessie, Pablo Torre, Nico, Collado, Aubameyang, Torres, Fati, Memphis, Braithwaite, Abde.

Mål: 1-0 Lewandowski (2’), 2-0 Pedri (4’), 3-0 Dembélé (10’), 4-0 Pedri (18’), 5-0 Aubameyang (49’), 6-0 De Jong (84’)

Barca mødte mexicanske Pumas UNAM i det traditionsrige Gamper-opgør, der har til formål at præsentere holdet for tilhængerne på Camp Nou, inden at sæsonen for alvor skydes i gang.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca lagde fantastisk ud i højt tempo og det gav resultat allerede efter to minutter, hvor Pedri fandt Lewandowski i feltet. Polakken stod nærmest på baglinjen, men alligevel fik han drejet bolden i nettet til 1-0. Det var hans første mål siden skiftet til Barca. Bolden var nærmest kun lige givet op, da det var Lewandowski der med en maskeret pasning spillede Pedri fri i feltet. Han trak køligt forbi keeperen og gjorde det til 2-0. Perfekt start for Barca og det var tæt på igen i det 6. minut, da Dembélé måtte se keeperen levere en flot dobbeltredning på to gode afslutninger.

Dembélé kom dog hurtigt igen, for i kampens 10. minut blev det 3-0. Raphinha holdt køligt på bolden til at han i det helt rigtige øjeblik spillede videre til Dembélé, der sendte den i nettet til 3-0. Pumas kunne slet ikke følge med Barcas hurtige kombinationer og det 12. minut var det Raphinha der afsluttede, men keeperen afværgede. Barca satte tempoet lidt ned, men de var fortsat i fuld kontrol mod et overmatchet mexicansk mandskab. I det 18. minut viste duoen Pedri-Lewandowski igen god forståelse, da polakken med hælen spillede Pedri helt fri. Han tog et godt træk og så stod det 4-0 på Spotify Camp Nou.

Barca var totalt overlegne og indenfor to minutter havde de to skud på træværket, først ved Raphinha og kort efter ved Lewandowski på flot forarbejde af Dembélé. Der skulle gå en halv time før at Pumas var farlige for første gang og det skyldtes udelukkede for risikabelt spil af Araujo så Del Prete kunne afslutte, men Ter Stegen leverede en flot redning. Det var en enlig svale fra Pumas side, for Barca sad på hele, men uden at der var samme fart i bolden og der blev heller ikke skabt ret mange farlige situationer inden pausefløjtet. Barca-spillerne kunne gå tilfredse fra banen efter en flot halvleg hvor Pedri og Lewandowski spillede hovedroller.

Xavi skiftede hele syv spillere ud i pausen, så det kun var Ter Stegen, Sergi Roberto, Araujo og Lewandowski der blev på banen. De mange udskiftninger ændrede ikke på Barcas overtag, for allerede i 49. minut lå bolden igen i det mexicanske mål. Lewandowski sendte Kessie til baglinjen og han spillede ind foran mål til Aubameyang, der blot skulle skubbe bolden i nettet. 5-0 til Barca og tilskuerne på Camp Nou var tydeligvis tilfredse. Pumas havde fortsat svært ved at dæmme op for Barcas offensiv og der var konstant fare på færde foran gæsternes mål.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Efter en times spil blev der skiftet fire spillere mere ud og så var der ikke en eneste fra startopstillingen tilbage på banen. Koundé kom på banen til sine første minutter som Barca-spiller. Barca fortsatte med at dominere totalt, men uden samme intensitet som i de første 45 minutter. Offensiven var ikke længere så flydende, for de afgørende aktioner mislykkedes og Pumas fik lov til at være lidt mere på bolden. Publikum var dog glade alligevel, for der blevet sunget godt fra lægterne og bølgen rullede på Camp Nou. I det 73. minut var tæt på endnu en catalansk scoring, da Piqué var gået med frem og afsluttede flot med hælen, men målmanden fik afværget.

Få minutter efter var det endnu tættere på, da Kessie trak godt fri og spillede ind til Aubameyang der fik afsluttet, man han måtte se bolden tage overliggeren. De Jong afsluttede på returbolden, men den strøg tæt forbi mål. Barca sad igen tungt på kampen og man kunne mærke, at de gerne ville give tilhængerne et mål mere at gå hjem på. Det kom i det 84. minut, da De Jong energisk erobrede en bold og trak fri, hvorefter han gjorde det til 6-0. Lige efter kunne der være blevet reduceret, men en ren verdensklasseredning af Iñaki Peña forhindrede en scoring. Han fik armen på bolden der røg op på overliggeren, hvorefter Kessie sparkede væk. Flot aktion af Barcas reservekeeper.

Mere skete der ikke og Barca hentede en flot og fortjent sejr på 6-0, en sejr der godt kunne være blevet større. Det blev en god aften på Spotify Camp Nou, hvor både Xavi og tilhængerne havde meget at glæde sig over.

.:FORSIDE:.