fbpx
Annonce

Referat: FC Barcelona – Athletic Club Bilbao 4 - 0

FCBARCELONA.DK - 27.02.22

© Getty Images
// Bilbao

ps5 art


FC Barcelona: Ter Stegen, Alves, Piqué, Araujo, Dest, Busquets (Luuk de Jong 87’), Pedri, Gavi (Frenkie de Jong 67’), Ferran Torres (Dembélé 67’), Adama (Memphis 82’), Aubameyang (Nico 87’)

Bænk: Bænk: Neto, Tenas, Lenglet, Mingueza, Garcia, Nico, Puig, Frenkie de Jong, Dembélé, Memphis, Braithwaite og Luuk de Jong

Mål: 1-0 Aubameyang (37’), 2-0 Dembélé (73), 3-0 Luuk de Jong (90’), 4-0 Memphis (90’)

Artiklen fortsætter under annoncen


Efter succesen i Europa League skulle Barca igen rette fokus mod den hjemlige liga med kampen mod Bilbao, et opgør der blev spillet på Camp Nou. Her havde Barca brug for at vinde, hvis de ville beholde 4. pladsen i ligatabellen.

Barca satte sig straks tungt på spillet og Bilbao blev presset tilbage foran eget felt. Det catalanske genpres fungerede fint, så bolden var ikke meget på baskiske fødder, men deres defensiv var solid. Derfor kneb det for Barca at finde huller og skabe chancer. Der var ellers god fart i bolden, men det var først i det 18. minut at kampens første afslutning kom. Ferran Torres modtog bolden i feltet spillede ind til en helt fri Gavi, men han brændte fælt med et skud langt over mål. Her burde han have bragt sit hold foran.

Minuttet efter svarede Bilbao igen med et forsøg der ikke gav Ter Stegen problemer. Barca fortsatte med at dominere og de fortsatte deres søgen efter et føringsmål, men de måtte nøjes med et par hjørnespark. Det var netop på et hjørnespark at Barca var farlige igen, da Piqué fik hovedet på bolden, men tæt inde foran mål fik en Bilbao-spiller clearet bolden. Baskerne var sjældne gæster foran Barcas mål, men i det 28. minut fik de afsluttet igen, men Ter Stegen stod hvor han skulle. Lige efter tog Adama en ren slalomtur fremad banen, hvor Torres efterfølgende blev sat godt af Aubameyang i feltet, men han afsluttede lige på målmanden.

Kampen var åbnet lidt mere op og Bilbao kom bedre med. Det blev der lavet om på i det 37. minut, da Barca fik endnu et hjørnespark. Igen kom Piqué højest, men bolden prellede af på overliggeren. Aubameyang var hurtig på riposten og gjorde det til 1-0. Fortjent føring til hjemmeholdet. Bilbao kom endnu bedre med i halvlegens slutfase, hvor Barca tog lidt for let på tingene. Det lykkedes dog ikke for baskerne at skabe noget og det stod derfor stadig 1-0 da dommeren fløjtede til pause.

Bilbao kom længere frem på banen fra anden halvlegs start og det gav Barca problemer med opspillet i en periode, hvor baskerne var fint med. Gæsterne virkede dog ikke for alvor farlige foran mål og Barcas defensiv fungerede udmærket. Modsat havde Barca heller ikke meget at byde på rent offensivt det første kvarter efter pausen, der var uden de store begivenheder. I det 64. minut kom halvlegens første afslutning, da Ferran Torres trak energisk fri til en helt åben chance, men han måtte se keeperen afværge.

Kort efter blev Torres og Gavi erstattet af Dembélé og Frenkie de Jong. Dembélé blev mødt med en blanding af buen, piften og jubel. Efter blot fem på minutter på banen bragte Dembélé sig i fokus, da han modtog bolden i feltets venstre side, hvor han tog et træk og bankede bolden op i nærmeste målhjørne til 2-0. Klassemål af den franske angriber. Kort efter forsøgte han sig igen, men denne gang gik bolden over mål. Barca var igen i fuld kontrol og selvom Bilbao forsøgte at komme frem på banen, virkede det ikke som om de rigtig troede på det. Med 10 minutter tilbage fik Memphis comeback efter sin lange skadespause, da han afløste Adama.


Med fem minutter tilbage lykkedes det endelig for Bilbao at få afsluttet, men Ter Stegen kom ned og afværgede. Xavi sendte Luuk de Jong og Nico på banen i stedet for Busquets og Aubameyang, da der manglende tre minutter. Der gik ikke mange minutter inden at netop Luuk de Jong gjorde det til 3-0 med hovedet, på et præcist indlæg fra en veloplagt Dembélé. Der blev jublet på Camp Nou og tilhængerne fik en scoring mere at gå hjem på, da Memphis i overtiden udnyttede endnu et godt oplæg fra Dembélé til at lukke kampen med en 4-0 scoring. Flot aften af Barca, især efter at Dembélé kom på banen.

.:FORSIDE:.