fbpx
Annonce

Referat: Elche – FC Barcelona 1 – 2

FCBARCELONA.DK - 06.03.22

© Getty Images
// Elche

ps5 art


FC Barcelona: Ter Stegen, Alves (Dest 85’), Piqué, Araujo, Alba, Busquets, Frenkie de Jong (Nico, 68’), Pedri, Gavi (Torres 46’), Dembélé (Adama 75’), Aubameyang (Memphis 75’)

Bænk: Neto, Dest, Eric García, Lenglet, Mingueza, Puig, Nico, Adama, Memphis, Luuk de Jong, Ferran Torres og Carevic

Mål: 1-0 Fidel (45’), 1-1 Torres (60’), 1-2 Memphis, straffe (84’)

Barca gæstede Elche i ligaens 27. spillerunde og her ændrede Xavi en smule på holdet i forhold til de foregående kampe. Det betød at Ferran Torres og Adama tog plads på bænken.

Elche spillede friskt med fra starten og selvom Barca var mest på bolden, var det ret jævnbyrdigt i kampens indledning. Det varede dog ikke længe før at Barca satte sig på spillet og deres første afslutning kom i det 10. minut, da Dembélé sendte bolden over mål. Elche blev efterhånden presset tilbage foran eget felt og Barca begyndte deres søgen efter huller i defensiven, men de afgørende pasninger missede. Der blev også sendt en del bolde ind i feltet, men heller ikke her var præcisionen på plads.

Elche var meget sjældne gæster foran Barcas felt og den catalanske defensiv fungerede fint. Til gengæld manglede der noget tempo i det offensive spil. Man skulle hen til det 27. minut før der igen for alvor var fare på færde. Dembélé blev spillet fri i feltet, men målmanden afværgede i første omgang. Bolden røg ud til Frenkie de Jong foran mål, men inde på stregen stod en Elche-spiller og clearede bolden. Her burde Barca være kommet foran.

I det 36. minut kom Elche frem til en sjælden afslutning, hvor bolden gik over mål. Minuttet efter var de farlige igen, da Morente pludselig fik en åben chance, men bolden strøg tæt over mål. Her var marginalerne med Barca. Blot et minut senere var det Barca der fik en kæmpe chance og Frenkie de Jong havde masser af tid, men igen var han uskarp i sin afslutning. Barcas pres var massivt, men i halvlegens sidste minut lagde Pedri en håbløs pasning der bragte Fidel helt fri og han takkede ved at sende bolden i nettet til en ufortjent 1-0 føring til hjemmeholdet. Fæl fejl af Pedri der blev dyr.

Xavi valgte at sende Ferran Torres på banen fra anden halvlegs start i stedet for Gavi, der ikke var lykkedes med meget de første 45 minutter. Barca indledte jagten på en udligning, men Elche koncentrerede sig om det defensive og virkede solide. I det 52. minut kom Torres til en afslutning, men bolden gik over mål. Barca pressede Elche og da uret netop havde rundet en time, kom den udligning som holdet havde brug for. Dembélé trak godt fri og lagde bolden ind i feltet, hvor Alba sendte den videre til Ferran Torres, der vinklede den i nettet til 1-1.

Et par minutter efter fik Ferran Torres en ny kæmpe chance i feltet, men skarpheden svigtede med endnu et skud over mål. To minutter senere viste Elche tænder for første gang efter pausen, men en flot og vigtig redning af Ter Stegen forhindrede en scoring. Kort efter kom Nico ind i stedet for Frenkie de Jong. Barca fortsatte med at presse hjemmeholdet, men det virkede lidt febrilsk hvad der foregik og Elche-forsvaret afviste hvad der kom. Med et kvarter tilbage sendte Xavi Adama og Memphis på banen i stedet for Dembélé og Aubameyang. Kort efter kunne Torres har bragt Barca foran på endnu en god mulighed, men vinklen blev spids og bolden tog sidenettet.

Barca kæmpede videre i jagten på en sejr og i det 84. minut fik de hjælp af VAR, for bolden havde ramt en Elche-spiller på armen, en forseelse som dommeren ikke havde set. Memphis lagde bolden til rette på 11-meter pletten og han bankede den op i målhjørnet til 1-2. Elche sendte alle mand frem og Barca kom under pres, men det gav også plads til omstillinger og det burde Adama have udnyttet i det 92. minut, men han måtte nøjes med hjørne. Elche fik også afsluttet en enkelt gang i overtiden, men her greb Ter Stegen sikkert ind.

Mere skete der ikke og Barca fik derved en meget vigtig sejr, men hvor det først var til sidst i kampen at der kom en afgørelse.

.:FORSIDE:.