fbpx
Annonce

Referat: Atlético Madrid – FC Barcelona 2 - 0

FCBARCELONA.DK - 02.10.21

© Getty Images
// Atletico Madrid

FC Barcelona: Ter Stegen, Dest (Lenglet 86’), Piqué, Araujo, Mingueza (Luuk de Jong 75’), Busquets, Gavi (Puig 75’), Nico (Sergi Roberto 46’), Frenkie de Jong, Coutinho (Fati 63’) og Memphis.


Bænk: Neto: Iñaki Peña, Eric García, Jordi Alba, Lenglet, Umtiti, Sergi Roberto, Riqui Puig, Ansu Fati, Luuk de Jong og Demir.

Mål: 1-0 Lemar (23’), 2-0 Suárez (44’)

Barca mødte Atlético Madrid på Wanda Metropolitano i ligaens 8. spillerunde, et opgør som Koeman måtte se fra tilskuerpladserne på grund af karantæne. Barca indledte kampen med de to unge Gavi og Nico i startopstillingen, mens tilbagevendte Jordi Alba tog plads på bænken. Det betød at Dest endnu en gang fik pladsen som venstre back.

Der blev lagt ud med høj intensitet fra begge sider og spillet bølgede frem og tilbage. Barca var mest på bolden, men det var hjemmeholdet der kom til kampens første afslutning, da Lemar i det 8. minut sendte et skud tæt forbi mål. Barca havde god fart i bolden og i kombinationerne, men det kneb med at finde plads i Atléticos solide defensiv. Efter et kvarter var det igen Atlético der afsluttede tæt forbi mål, denne gang ved Joao Felix.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barcas problemer med at komme frem til noget fortsatte. Det blev til et par hjørnespark og nogle situationer hvor det var tæt på at blive farligt, men afsluttet blev der ikke. Det blev der til gengæld midt i halvlegen, da Barcas forsvar blev fanget højt på banen i en Atlético-omstilling. Joao Falix satte Lemar godt op og han takkede ved at sende bolden over Ter Stegen til 1-0. Tre minutter senere afsluttede Barca for første gang i opgøret, da Coutinho forsøgte sig på en returbold, men skuddet strøg tæt forbi mål.

Blot et par minutter efter burde Atlético havde øget sin føring, da Suárez blev spillet totalt fri, men han brændte den store mulighed. Barca var fortsat godt med og de havde stadig bolden mest. Det var lige ved og næsten i et par situationer, men de sidste marginaler manglede. Det blev straffet i halvlegens næstsidste minut, hvor Atlético igen slog en effektiv kontra, hvor Suárez kom helt fri og havde masser af tid. Han bevarede roen og sendte bolden i nettet til 2-0. Det blev afslutningen på en første halvleg, hvor hjemmeholdet havde udvist stor effektivitet.

Atlético overlod initiativet til Barca fra anden halvlegs start og det betød, at bolden var klart mest på catalanske fødder. Det var dog fortsat svært at finde plads, men efter en lille times spil burde der være blevet reduceret, da Gavi satte Coutinho op til en helt åben chance. Den brændte brasilianeren dog med et skud lige på Oblak. Kort efter kom Ansu Fati på banen i stedet for netop Coutinho.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


Et par minutter senere var det Atlético der kom til en kæmpe mulighed på en omstilling, men afslutningen fra Joao Felix gav ikke Ter Stegen problemer. Midt i halvlegen fik Barca frispark udenfor feltet og det tog Fati sig af, men bolden strøg langt over mål. Fati fik en mulighed mere kort efter fra kanten af feltet, men strøg bolden tæt forbi mål. Der blev spillet med stor intensitet og Barcas spillere kæmpede godt for at komme tilbage i opgøret. Med et lille kvarter tilbage reagerede Koeman med en dobbelt udskiftning, da Luuk de Jong og Riqui Puig afløste Mingueza og Gavi.

Barca fortsatte bestræbelserne på at komme til en reducering, men Atléticos defensiv var som altid solid. Fem minutter før tid var det Memphis der tog et direkte frispark udenfor feltet, men også han sendte bolden over mål. Atlético lykkedes at holde Barca fra at skabe noget i kampens sidste minutter og det blev derved til en fortjent sejr på 2-0 til hjemmeholdet, men Barcas spillere havde kæmpet godt i opgøret.

.:FORSIDE:.