fbpx
Annonce

FC Barcelona - Napoli 2 - 1

FCBARCELONA.DK - 08.08.19

© Getty Images
// Napoli

FC Barcelona: Neto, Wagué (Semedo, 65'), Todibo (Piqué, 65'), Umtiti, Junior, Busquets, Rakitic, Riqui Puig (De Jong 65'), Griezmann (Rafinha, 46'), Suárez (Abel Ruiz, 46'), Carles Perez (Dembélé, 65')

Mål:1-0 Busquets (38’), 1-1 Umtiti, selvmål (42’), 2-1 Rakitic (79’)

Barca mødte Napoli i Miami i det første af to indbyrdes opgør på turen til USA. Her valgte Ernesto Valverde at give uofficiel debut til Junior Firpo, der noget overraskende spillede samtlige 90 minutter.

Det blev en klassisk træningskamp, hvor begge hold eksperimenterede og samtidig sørgede for ikke at blive skadet. Det betød lidt løse markeringer og det åbnede spillet op fra første minut.

Det var Barca der sad på det meste og skabte flest muligheder, godt anført af en veloplagt Griezmann, der kom til to gode afslutninger i indledningen, først tæt forbi mål og dernæst et skud som målmanden tog sig af. Lidt senere skabte Napoli en stor mulighed, hvor Neto viste sig flot frem.

Det var dog Barca der styrede begivenhederne og efter en halv time var det Carles Pérez der satte Napolis målmand på arbejde. Lige efter kom svaret fra italienerne med en ny åben mulighed, hvor bolden strøg tæt forbi mål.

Den underholdende kamp fortsatte og i det 38. minut kom Barca fortjent foran. Busquets modtog bolden på kanten af feltet og sendte den følt i nettet ved fjerneste stolpe. 1-0 til Barca. Glæden varede dog kort, for få minutter inden pausefløjtet var Umtiti uheldig at sende et indlæg i eget net til en 1-1 udligning.

Ernesto Valverde foretog kun to udskiftninger i pausen, hvor han i de tidligere træningskampe skiftede næsten hele holdet ud midtvejs. Barca lagde godt ud med at skabe en stor mulighed ved Abel Ruiz, der i to omgange måtte se målmanden afværge.

Efter en times spil skiftede Valverde fire mand ud og det satte lidt mere gang i Barcas spil, der var gået lidt i stå. Det varede ikke længe før at Dembélé viste sig frem med et skud der tog stolpen.

Napoli var stadig godt med og de satte Neto på et par nye prøver, men Barcas nye reservekeeper havde en god aften og spillede i øvrige hele kampen. Tempoet gik lidt ud af opgøret som tiden gik, men efter 78 minutter fik tilskuerne på Hard Rock Stadium endnu en scoring at glæde sig over.

En returbold endte hos Rakitic på kanten af feltet og han sendte den resolut i nettet til en catalansk 2-1 føring. Mere skete der ikke i et opgør hvor Barca fortjent fik sejren og hvor Valverde overraskede ved at holde stamspillere som Ter Stegen og Alba ude på bænken gennem hele kampen. 

.:FORSIDE:.