FC Barcelona - Huesca 8 - 2

FCBARCELONA.DK - 02.09.18

FC Barcelona: Ter Stegen, Sergi Roberto, Umtiti (Lenglet 65'), Piqué, Alba, Busquets (Arthur 75'), Rakitic (Vidal 70'), Coutinho, Dembélé, Messi, Suárez.

Bænk: Cillessen, Lenglet, Semedo, Arthur, Vidal, Malcom, Munir

Mål: 0-1 Hernandez (2'), 1-1 Messi (16'), 2-1 Pulido, selvmål (24'), 31 Suárez (39'), 3-2 Gallar (42'), 4-2 Dembélé (48'), 5-2 Rakitic (52'), 6-2 Messi (61'), 7-2 Alba (81'), 8-2 Suárez, straffe (90')

Søndag aften tog Barca imod oprykkerne fra Huesca i ligaens tredje runde. Valverde tog ingen chancer og stillede med stærkest mulige opstilling uden nogle af de nye spillere.

Det var dog gæsterne fra Huesca, som efter bare to minutter chokerede de catalanske tilhængere. Her blev et indlæg sendt ind over et tøvende Barca-forsvar og så kunne Cucho Hernández dirigere bolden i mål. 0-1 til Huesca. Barca slog dog hurtigt tilbage efter et kvarters spil, da Messi med en formidabel dribling satte gæsternes forsvar og hamrede bolden i mål via fjerneste stolpe. 1-1!

Og bare 10 minutter senere kunne Camp Nou juble igen, da Alba brød igennem ved baglinjen og sendte bolden på tværs. Her var en Huesca-spiller uheldig og sendte bolden i eget net. 2-1 til Barca, som så særdeles farlige ud i offensiven. Det blev bekræftet efter 39 minutter, da Alba fandt Suárez på midten, som sikkert sendte bolden i mål med indersiden. 3-1 til Barca!

Lige så gode som Barca var offensivt, lige så tøvende spillede man defensivt i første halvleg. Det udnyttede Huesca efter 42 minutter, da Gallar reducerede foran et alt for passivt catalansk forsvar. 3-2 som var stillingen ved pausen.

Efter pausen kom Barca ud med fornyet fokus på defensiven, men fortsat med masser af offensivt angrebsfodbold. Allerede efter 48 minutter udbyggede catalanerne føringen, da Dembélé blev sendt i dybden og køligt bankede bolden i mål via stolpen. 4-2! Og bare tre minutter senere scorede Rakitic kampens syvende mål, da han flugtede bolden i kassen på oplæg fra Messi. 5-2 til Barca!

Catalanerne var dog ikke færdige og efter en times spil sendte Coutinho en stikning af sted til Messi, som alene med keeperen afsluttede sikkert og bragte Barca på 6-2. Kort efter blev Umtiti erstattet af Lenglet og efter 70 minuitter gik Rakitic ud til fordel for Vidal.

I det sidste kvarter fortsatte Barca med kontrollen, men dog uden at satse så meget fremad banen. Efter 73 minutter blev Busquets taget ud og ind kom Arthur. De catalanske tilhængere skulle dog have yderligere to mål at gå hjem på og det førte faldt efter en assist af Messi til Jordi Alba, som sendte bolden mellem benene på keeperen. 7-2 til Barca, og det var ikke slut. I overtiden jagtede Suárez en stikning og nåede akkurat frem før keeperen, som nedlagde Barca-angriberen. Straffe til Barca, som Suárez selv fik lov at tage og som han udnyttede. 8-2!

Flere mål blev det ikke til og dermed kunne Valverde glæde sig over en sikker sejr på 8-2 på en især flot anden halvleg.

.:FORSIDE:.