fbpx
Annonce

Valverde: 'Godt for Riqui Puig at spille for Barca B'

FCBARCELONA.DK - 05.11.19

© Getty Images
// Valverde

I går luftede B-holdets stortalent Riqui Puig muligheden for et klubskifte på grund af den manglende spilletid for førsteholdet. Det møder dog ingen forståelse hos Ernesto Valverde, der mener B-holdet er bedst for catalaneren.

Riqui Puig spillede en del for førsteholdet i sæsonstartens træningskampe og imponerede, men siden har han spillet for B-holdet. Ernesto Valverde har ikke benyttet ham i lang tid og det fik Puig til at komme med udtalelsen om, at en lejeaftale til januar kunne være en mulighed.

Den udtalelse blev kommenteret af Ernesto Valverde i går, da han holdt pressemøde op til kampen i aften mod Slavia Prag.

'Det er tale om et internt anliggende, men ingen ved selvfølgelig hvad der sker på vinterens spillermarkedet, for der er lang tid endnu. Riqui Puig er talent hvor det er indlysende, at han kommer til at spille for Barca, men vi ved ikke hvornår. Han er inde i en udviklingsperiode og her er det godt for ham at være med hos B-holdet' sagde han.

Valverde kom også med årsagen til, at Puig ikke har spillet for førsteholdet i lang tid. 'Vi har mange spillere til midtbanen og hver gang jeg møder jer fra pressen, spørger I til dem der ikke spiller' var hans svar.

.:FORSIDE:.