fbpx
Annonce

Skal Barca gå efter Kylian Mbappé?

FCBARCELONA.DK - 21.05.19

© Getty Images
// Mbappé

En enkelt sætning udtalt af PSG's Kylian Mbappé har pludselig skabt tvivl om angriberens fodboldmæssige fremtid og spørgsmålet er, at om Barca skal kaste sig ind i kampen om franskmanden.

Det var ved et arrangement i går at Mbappé mødte pressen og her åbnede han uventet døren på klem for et klubskifte.

'Det er måske tiden til at påtage sig et større ansvar, meget gerne i Paris Saint-Germain eller et andet sted med et nyt projekt' kom det fra den 20-årige angriber.

Udtalelsen virkede forberedt og velovervejet, så Mbappé har tydeligvis følt behov for at sende et budskab. De første spekulationer går på, at han vil presse PSG til hæve hans løn markant, så han nærmer det som Neymar får.

Samtidig åbner Mbappé op for et muligt klubskifte og Real Madrid har længe være sat i forbindelse med angriberen. Her venter man sikkert spændt på, om Mbappé vil være til at tale med om et skifte.

Døren åbnes også for andre klubber, hvis Mbappé er klar til at lytte på tilbud og det kan bringe Barca på banen. Her er det lige nu Griezmann der tales om, men måske den agenda ændrer sig med udtalelsen fra Mbappé.

Spørgsmålet er så om Barca ønsker at deltage i kapløbet om en spiller der har potentialet til at blive verdens bedste når Messi og Ronaldo lægger støvlerne på hylden. Nogen billig handel bliver det i hvert fald ikke.

Der var ikke gået lang tid efter Mbappés udtalelse, inden at PSG udsendte en pressemeddelelse hvor de slog fast, at angriberen ikke rejser nogle steder.

.:FORSIDE:.