fbpx
Annonce

Sådan planlægger PSG hævn over De Jong

Rune Stentoft Arlbjørn - 29.01.19

© Getty Images
// Philippe Coutinho // Frenkie de Jong

Barca snuppede Frenkie de Jong for næsen af Paris Saint-Germain og det er man bestemt ikke glade for i den franske hovedstad. Derfor planlægger pariserne nu angiveligt et hævnangreb mod catalanerne.

Først var De Jong enig med Barca. Så var han enig med PSG, men til aller sidst fik Barca vendt De Jong tilbage mod Camp Nou, takket være en strålende indsats fra præsident Josep Maria Bartomeu, der personligt rejste alene med et rutefly til Amsterdam for at lukke købet af De Jong tidligere på ugen, hvilket efterlod PSG med røde ører og en lang næse.

Ifølge RMC-journalisten Daniel Riolo er PSG rasende over, at det lykkedes Barca at løbe med hollænderens underskrift og derfor planlægger de nu et hævnangreb mod Barca: de vil gå efter Phillipe Coutinho og bringe ham sammen med Neymar, som de stjal i sommeren 2017.

Coutinho er ikke i sin bedste form, men han har en kontrakt til juni 2023 og en frikøbsklausul på 400 mio. euro. Det er et beløb, som PSG vil have svært ved at matche selvom de udløste Neymars frikøbsklausul på 222 mio. euro. Al-Khelaifi tager ikke tabet af De Jong pænt.

.:FORSIDE:.