Pedri: 'Jeg glemmer aldrig mit første møde med Messi'

FCBARCELONA.DK - 17.10.20

© Getty Images

Pedri har givet interview til et par catalanske medier og her fortæller han blandt andet om sit første møde med Messi, efter skiftet fra Las Palmas denne sommer. Han udtaler sig også træningen under Koeman.

Det er de to catalanske sportsaviser Sport og El Mundo Depotivo der har fået en snak med Pedri González. Her bliver han bedt om at fortælle om de første indtryk med Ronald Koeman som træner. 'Det er en træner der arbejder med stor intensitet. Det er noget jeg rent personligt godt kan lide, for man kan se, at han har øje på alle detaljer' siger Pedri.

Det er dog mødet med Messi, der tydeligvis har gjort det største indtryk på den 17-årige angriber. 'At spille med ham er noget helt specielt. Vi ved alle hvad Messi laver på banen og det eneste man kan gøre er at nyde det og lære så meget man kan' fortsætter han.

Det første møde med Messi kommenteres også. 'Det glemmer jeg aldrig. Jeg gik over for at hilse på ham og han sagde: Velkommen, nyd det hele. Det fik mig til at slappe af og derefter sagde han: Fint, lad os gå ud og spille' fortæller Pedri.

Pedri er mere teknikker end en fysisk spiller og det har han det fint med. 'I fodbold er det bedre at have et godt hoved og tænke et sekund hurtigere, for at komme foran sin modstander. Jeg vil hellere være klog end stærk' afslutter han.

644x70

.:FORSIDE:.