fbpx
Annonce

Mestre: 'Neymar fortrød. Han græd og ville tilbage'

FCBARCELONA.DK - 11.02.20

© Getty Images
// Neymar

Barcas tidligere vicepræsident Jordi Mestre fortæller i et interview om klubbens syn på Neymar og mulighederne for at han vender tilbage. Her afslører han samtidig, at Neymar hurtigt fortrød sit skifte til PSG.

Spekulationerne om Neymars mulige tilbagevenden til Barca fortsætter og dem bliver Jordi Mestre bedt om at kommentere i et interview med avisen El Mundo Deportivo. Her bliver han direkte spurgt, om Barca gerne vil have brasilianeren tilbage.

'Ud fra det rent følelsesmæssige er svaret nej, på grund af den måde han rejste på, men ud fra det sportslige, er svaret ja' var svaret fra Mestre, der hurtigt gjorde det klart, at det ikke vil blive nemt.

'Hvis Neymar vender tilbage, skal han vise sin gode vilje ved at trække sine krav mod klubben tilbage, tilpasse sig, sige undskyld og erkende sin fejl og selvfølgelig leve et liv næsten som en munk' sagde Mestre videre.

Mestre, som trådte tilbage som vicepræsident i sommer, afslører, at det ikke varede længe før, at Neymar fortrød sit skifte til PSG. 'Ingen vidste at han rejste, for han sagde absolut ingenting til nogen i klubben. Efter kort tid græd han af fortrydelse og fortalte os om sit ønske om at vende tilbage' afsluttede han om brasilianerens meget omtalte skifte til PSG i 2017.

.:FORSIDE:.