Mendes er på udkig efter ny klub til Joao Félix
FCBARCELONA.DK - 25.05.24
// Joao Felix
Alt tyder efterhånden på, at Joao Félix snart er fortid hos Barca og at han spiller sin sidste kamp for klubben i morgen. Hans agent er derfor gået på jagt efter en ny klub, for ellers skal han tilbage til Atlético Madrid.
Félix repræsenteres af superagenten Jorge Mendes, der skal finde en løsning på, hvor den portugisiske angriber skal spille næste sæson. Intet tyder på en forlængelse af lejeaftalen med Barca og catalanerne har med garanti ikke pengene til at købe ham fri fra Atlético Madrid. Det skriver avisen Sport.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det ser heller ikke ud til at være ønsket at beholde Félix, der i løbet af sæsonen er røget mere og mere ud på bænken. Derfor tegner det til en afsked, når Barca i morgen aften har spillet sæsonens sidste kamp, hvor de møder Sevilla på udebane.
Mendes skal nu finde en ny destination til Joao Félix, der næppe har lyst til at vende retur til Atlético, efter en række kontroverser med træner Diego Simeone. Jorge Mendes kender vilkårene og hvis han ikke finder en klub der vil overtage Félix inden sæsonen startes op, må angriberen modvilligt vende tilbage til Atlético og træne med i venten på en løsning.