fbpx
Annonce

Mandag trækkes der lod til den spanske Supercup

FCBARCELONA.DK - 07.11.19

© Getty Images
// Supercup

Det spanske fodboldforbund RFEF har meldt ud, at man trækker lod til den spanske Supercup på mandag, hvor fire hold - Barca, Valencia, Atlético de Madrid og Real Madrid er med bowlen i en useedet lodtrækning.

Den spanske Supercup har i mange år været afgjort over to kampe i august måned mellem mesterholdet og pokalvinderne. Denne gang ændres formatet totalt, så fire hold slås om titlen i januar måned i to semifinaler og en finale.

Barca er med som vinder af La Liga 2018/19, mens Valencia deltager i sin egenskab af pokalvinder. Derudover deltager også ligaens nr. 2 og 3, Atlético de Madrid og Real Madrid.

Real Madrid er udelukkende med fordi Barca var med i pokalfinalen, hvor regelmentet fastslår, at det er de to pokalfinalister og de to øverste i ligaen der er med i de afgørende kampe om supercuppen. Da Barca ikke kan tage to pladser, går den ledige plads til ligaens nr. 3.

Mandag trækker RFEF så lod til de to semifinaler og her bliver der ikke tale om seedning. Det vil sige at alt kan ske. Mange havde ellers forventet, at Barca og Valencia som titelvindere ikke kunne mødes i semifinalen, men sådan bliver det altså ikke.

De to semifinaler spilles den 8. og 9. januar, mens finalen spilles den 12. januar. Kampene spilles alle samme sted, men det er endnu ikke meldt ud hvor. Det forventes at ske i udlandet, så der forhandles muligvis i øjeblikket med interesserede arrangører.

.:FORSIDE:.