fbpx
Annonce

Griezmann: 'Jeg er træt af at læse dårlige nyheder'

FCBARCELONA.DK - 24.11.20

© Getty Images

Antoine Griezmann gav sent i aftes et langt interview, hvor han fortalte hvordan hans forhold til Messi er og hvor svært han har det med den kritik han har fået siden ankomsten til Barcelona. Læs her et uddrag af interviewet.

'Jeg har ikke sagt noget siden min præsentation. Den dag sagde jeg, at jeg ville tale på banen, ikke udenfor. Sådan er jeg, for jeg har det bedst når jeg har bolden ved mine fødder. Men nu er det tid til at sætte tingene på plads. Jeg har i lang tiden måtte udholde forskellige ting og kommentarer og nu har jeg fået nok' indleder Griezmann intyerviewet med mediet Movistar.

Her er hvad han sagde:

Kritikken og rygterne om dårligt forhold til Messi:
'Jeg har lyst til at bevise noget. Jeg ønsker at folk ved, at jeg ikke har nogle problemer med nogen og jeg udelukkende forsøger at gøre det så godt som muligt'.

De mange rygter:
'Jeg er træt af at læse dårlige nyheder hver morgen. Det forhindrer mig i at nyde det. Der har næsten ikke været en dag, hvor der ikke blev skrevet noget. Det hjælper ikke at svare, men at vise noget på banen'.

Negative udtalelser fra tidligere agent og hans onkel om Messi:
'Jeg har ingen relation til ham (agenten, red.) siden jeg blev gift og min onkel ved ikke hvordan fodbold fungerer. Leo ved udmærket hvilken respekt jeg har for ham. Jeg har sagt til Leo, jeg ikke har talt med dem og ikke engang har telefonnummeret på min onkel'.

Kritik af indsatsen på banen:
'Det accepterer jeg, for jeg ved, at man ikke ser den bedste version af Griezmann. Jeg synes dog også, at hver gang noget ikke lykkes for os, så er jeg den første man hiver frem. På halvandet år har jeg haft tre trænere og det er ikke let. Jeg har brug for at vænne mig til mine holdkammerater og de til mig'.

Ankomsten til Barcelona i 2019:
'Jeg talte med Leo da jeg ankom og han sagde, at da jeg afslog første gang (sommeren 2018, red.) var han sur, fordi jeg selv havde bedt om at komme. Men han sagde også, at han bakkede mig op og det har jeg mærket lige siden'.

De mange skader på holdet:
'Vi spiller hver tredje dag. Vi får ikke slappet af og det fremprovokerer skader. Jeg tror ikke det er tilfældigt'.

.:FORSIDE:.