Coutinho: 'Ikke normalt med fire kampe uden sejr'

Kristoffer Hanberg - 10.10.18

Efter en stærk sæsonstart er niveauet dalet gevaldigt for Barca. Det har resulteret i fire ligakampe uden sejr, hvilket er en situation, som den brasiianske stjerne Coutinho stiller sig undrende over for.

Barca gennemlever for tiden en svær periode i ligaen. Fire kampe i træk har de catalanske giganters spillere måtte forlade banen uden sejr, hvilket har skabt bekymring blandt klubbens tilhængere såvel som spillerne selv.

'Det er rigtigt, at vi går igennem en svær periode, og det er unormalt med fire kampe uden sejr. Men vi er kun i starten af en lang sæson, og alt kan ske', udtalte Coutinho ifølge den catalanske avis, Sport, og fortsatte efterfølgende.

'Jeg er ikke bekymret. Selvom vi ikke har vundet i fire kampe, er vi stadigvæk i toppen af ligaen, og vi har startet rigtig godt ud i Champions League", kom det selvsikkert fra Coutinho.

Coutinho er for øjeblikket på landsholdstjeneste, hvor han forventes at deltage i Brasiliens to venskabskampe mod henholdsvis Saudi Arabien og Argentina.

.:FORSIDE:.