fbpx
Annonce

Barcas nye angrebstrio er klar til ligadebut

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 21.09.19

© Getty Images
// Granada

Valverde har for første gang mulighed for at give sin nye angrebstrio en startplads i aftenens kamp mod Granada. Griezmann, Suárez og Messi fik alle spilletid mod Dortmund, men kan altså nu starte inde samtidig.

For første gang i denne sæsons La Liga har Ernesto Valverde mulighed for at give sin nye angrebstrio premiere fra start, når Barca i aften møder Granada på udebane. Både Griezmann og Suárez startede inde i tirsdagens Champions League-opgør mod Dortmund, hvor Messi først kom på banen i anden halvleg.

Luis Suárez er definitivt kommet sig over sin skade efter sine 90 minutter mod Dortmund samt en halv time på banen i den foregående kamp mod Valencia. Antoine Griezmann har spillet samtlige minutter i denne sæson og forventes ligeledes en plads i startopstillingen i aftenens udekamp, så han hurtigst muligt kan tilvænne sig catalanernes spil.

Det springende punkt bliver Messi, der efter en længere periode på sidelinjen fik sæsondebut mod Dortmund efter 59 minutter. Det er ikke utænkeligt, at Ernesto Valverde vælger at spare kaptajnen fra start, da man ikke ønsker at tage nogen chancer med argentineren.

Man ønsker dog omvendt ikke at risikere flere pointtab på udebane, ligesom Messi har brug for spilletiden og det virker derfor som en oplagt mulighed for at bringe holdets tre største offensive profiler i spil fra start. Kampen fløjtes i gang klokken 21:00 og kan streames på Strive Sport.

.:FORSIDE:.