fbpx
Annonce

Barca vil straffe ballademagerne fra Lyon

FCBARCELONA.DK - 22.02.19

// Lyon // Boixos Nois

Efter urolighederne i Lyon i tirsdags, hvor flere Barca-fans var involveret, har klubben sat jagten ind på dem der aktivt deltog i balladen. Det kan i sidste ende betyde eksklusion fra klubben.

Barca vil ikke finde sig i voldelige fans og derfor sætter man nu alt ind på få identificeret de tilhængere der lavede ballade på tilskuerpladserne i klubbens afsnit på OL Stadium i Lyon.

Det var den berygtede fangruppering Boixos Nois der ledte an i balleden, men Barca ønsker at undersøge, om der var nogle af klubbens medlemmer blandt. Er det tilfældet, er der stor risiko for, at de får frataget medlemsskabet.

Også Barca-fanklubber havde adgang til billetter til kampen og også her bliver det undersøgt, om de havde medlemmer blandt dem der overtrådte reglerne, blandt andet ved at have romerlys med.

I en meddelelse understreger Barca, at man vil gøre alt for, at der ikke kommer voldelige fans ind til klubbens kampe, uanset om det er på ude- eller hjemmebane.

.:FORSIDE:.