fbpx
Annonce

Avis: Semedo nærmer sig Manchester City

Magnus Wind - 01.06.20

© Getty Images
// Semedo

Nélson Semedo ligner en spiller med fortid i Barca efter denne sæson. Eftersigende skulle både klubben og højrebacken være parat til at acceptere et tilbud fra Manchester City og Pep Guardiola. 

Barca forsøger i det kommende transfervindue at rense lidt ud i den 34 mand store spillertrup. Her skulle Nélson Semedo være et af salgsemnerne og ifølge den catalanske sportsavis Sport, så skulle portugiseren være tæt på et skifte til Manchester City. Prisen skulle ligge på omkring 40 millioner euro, svarende til knap 300 millioner danske kroner. Semedo skulle også selv være interesseret i den engelske klubs kontrakttilbud samt muligheden for at spille under den tidligere Barca-træner Pep Guardiola. 

Barca har tidligere forsøgt at inkludere Semedo i byttehandler med Lautaro Martínez og Miralem Pjanić, men højrebacken har foretrukket et skifte til Manchester City. Englænderne ville gerne bytte Semedo med João Cancelo, men dette har Barca ikke ønsket. Catalanerne ville hellere have pengene, som skal gå til forstærkninger af holdet. 

Semedo blev købt i Benfica i sommeren 2017 for 30 millioner euro. Dermed tjener Barca 10 millioner euro, hvilket svarer til 75 millioner danske kroner, på højrebacken, hvis et salg bliver en realitet.


.:FORSIDE:.