fbpx

Avis: Dembélé venter utålmodigt på nyt om sin fremtid

FCBARCELONA.DK - 02.07.22

// Ousmane Dembélé

Ousmane Dembélés kontrakt med Barca udløb i torsdags og dermed er angriberen klubløs. Han har intet sted at træne og situationen frustrerer angiveligt franskmanden, der utålmodigt venter på en afgørelse.

Dembélé har overladt sin fodboldmæssige fremtid til agenten Moussa Sissoko, der tydeligvis ikke har travlt med at tage en beslutning. Sisokko er ikke tilfreds med tilbuddet fra Barca og nu er samarbejdet reelt ophørt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hovedpersonnen selv er stadig på ferie, men klubberne rundt omkring i Europa er ved at tage hul på forberedelserne til den nye sæson. Dembélé har intet sted han kan træne, for med kontraktudløbet i Barcelona, kan han ikke længere benytte faciliteterne på Ciutat Esportiva. Derfor har han snart brug for en afklaring.

Avisen Marca fortæller om en stigende utålmodighed fra Ousmane Dembélés side. Uvisheden går ham tilsyneladende på, uden at Sissoko dog ser ud til at sætte tempoet op omkring en beslutning.

Umiddelbart der er fire klubber der har givet Dembélé et konkret tilbud. Udover Barca skulle der være tale om Chelsea, PSG og Bayern München. Chelsea ligner stadig favoritten, men Sissoko har heller ikke været tilfreds med englændernes tilbud.

Barca er angiveligt ikke helt ude af billedet endnu, men det bliver sværere for catalanerne at beholde Dembélé, for med kontraktudløbet vil han medregnes som ny spiller hvis der indgås kontrakt. Det betyder at der skal skabes ny plads til han i La Ligas lønregler, hvilket kan blive svært.

.:FORSIDE:.