| Barca skal møde Arsenal i kvartfinalen |
| FCBARCELONA.DK - 19.03.2010 |
![]() Barca skal møde Arsenal i Champions League kvartfinalen. Det blev slået fast, da der fredag middag blev der trukket lod blandt de resterende 8 hold i den europæiske turnenring. I en eventuel semifinale skal Barca møde vinderen af Inter - CSKA Moskva. Dermed byder kvartfinalen på et gensyn med modstanderen fra finalen i 2006, hvor Barca vandt Champions League med en sejr i den sidste kamp over netop Arsenal. Samtidig betyder det, at catalanerne skal spille mod Cesc Fabregás i den engelske klub, som på det stærkeste rygtes til Barcelona den kommende sommer. Guardiola og co. kan se frem til at skulle møde vinderen af Inter - CSKA Moskva, hvis man formår at slå Arsenal ud af turneringen. Catalanerne mødte Inter i gruppespillet, hvor det blev til en sikker sejr på Camp Nou med 2-0, samt et 0-0 resultat i Italien på trods af et klart overtag. I Barca kan man samtidig glæde sig over, at man både i kvartfinalen og i en eventuel semifinale, får lov til at spille returkampen på Camp Nou. Dette aspekt lagde sportschef Txixi Begiristain især vægt på umiddelbart før lodtrækningen og dette ønske fik han opfyldt. Den komplette lodtrækning ser således ud: Champions League kvartfinalerne (spilles 30-31. marts/returkamp 6-7. april) Lyon- Bordeaux Bayern München- Manchester United Arsenal- Barcelona Inter- CSKA Moskva Champions League semifinalerne (spilles 20-21. april/returkamp 27-28. april) Vinderen af Bayern München- Manchester United mod vinderen af Lyon-Bordeaux Vinderen af Arsenal- Barcelona mod vinderen Inter-CSKA |






