Guardiolas udtalelser undersøges nærmere
FCBARCELONA.DK - 16.03.2010

Guardiola164
Det spanske fodboldforbund meddeler i dag, at de igangsætter en nærmere undersøgelse af de udtalelser som Josep Guardiola forleden kom med om kampen mod Almería, hvor han direkte beskyldte dommeren for at lyve.

Barca's træner har altid udtrykt respekt for dommerstanden og han har aldrig kritiseret deres arbejde i de kampe hvor der har været tvivlsomme domme. Derfor vakte det stor opsigt, da han forleden direkte beskyldte Clos Gómez for at lyve. Gómez var dommer i opgøret mod Almería og her udviste han Guardiola i 1. halvleg. I sin rapport efter kampen skrev Gómez, at Guardiola havde råbt "du dømmer alt forkert" og "du fatter ingenting", men tv-optagelser viser at det eneste træneren råber er "Han skubber ham, han skubber ham. Dommer, kan du ikke se at han skubber ham" om en episode hvor Messi faldt i modstanderens felt.

Barca protesterede over udvisningen og dokumenterede at dommerens rapport var forkert, men dommen blev ikke omstødt. Derfor måtte Guardiola se til fra tilskuerpladserne da hans spillere besejrede Valencia med 3-0.

I lørdags havde Guardiola dog ikke glemt situationen, da han kom med sin klare holdning til episoden. "Jeg er ikke særlig stolt over det jeg gjorde. Jeg kan forstå udvisningen, men vi protesterede fordi dommeren lyver. Jeg lavede en fejl og forlod banen, men han ved selv at han lyver. Næste gang jeg møder ham, vil jeg konfrontere ham med det" udtalte han.

Det spanske fodboldforbund mener ikke at Guardiolas udtalelser er passende og derfor har de nu sat en undersøgelse i gang. De har i dag bedt Barca om at komme med deres mening om sagen og på tirsdag vil det blive afgjort om udtalelserne skal have flere konsekvenser. I yderste tilfælde kan Guardiola risikere yderligere karantæne for at bringe dommernes arbejde i miskredit.

Google Bookmark! Facebook! Del på Twitter!
 
  Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk