| Puyol måtte sidde over med rygsmerter |
| FCBARCELONA.DK - 15.03.2010 |
![]() Carles Puyol måtte søndag sidde over, da Barca på Camp Nou slog gæsterne fra Valencia med 3-0. Den catalanske anfører havde de seneste dage haft små problemer med ryggen og derfor valgte Guardiola ikke at tage chancer og lade forsvarsspilleren sidde over. Beslutningen blev taget kort før kampstart søndag aften og dermed sluttede Puyol sig til de øvrige spillere som ikke var til disposition - Keita, Abidal og Ibrahimovic. I stedet for Puyol valgte Guardiola at udtage det lovende forsvarstalent Marc Muniesa, som så hele kampen fra bænken. Der er heldigvis ikke tale om nogen alvorlig skade og lægerne betegner smertene som en mindre overbelastning. Puyol forventes derfor at genoptage træningen mandag og er dermed i spil til onsdagens vigtige kamp i Champions League mod Stuttgart. |






