| Guardiola: "Lidt sent vi får straffe" |
| FCBARCELONA.DK - 03.05.2012 |
![]() Barca fik to straffespark i opgøret mod Málaga, men Guardiola ville hellere have haft dem tidligere på sæsonen, da der var mere brug for dem. Der er ingen tvivl om, at Barca-træneren føler sig uretfærdigt behandlet af dommerne denne sæson. Der har været flere tilfælde denne sæson, hvor Barca har følt sig snydt for straffespark der kunne have givet flere point. Derfor havde Guardiola svært ved at glæde sig over de to straffe holdet fik mod Málaga. "Jeg har det dårligt med de to straffe, for nu har vi ikke rigtig brug for dem og de kommer lidt sent. Det havde vi mere da vi var 10 point bagud, men ikke nu. Det er sket mange ting som vi har forbigået i stilhed" udtalte han overraskende skarpt på pressemødet onsdag aften. Han ville dog ikke bruge de manglende straffe som undskyldning for, at Barca ikke vinder ligaen denne sæson. "Vi nåede at komme bagud med 13 point, men så stor er forskellen ikke. Men ligaen er lang og den der vinder har fortjent det. Madrid er den rigtige mester" fortsatte han. Under kampen modtog Guardiola en enestående hyldest af tilskuerne på Camp Nou og det glædede ham meget. "Jeg er meget taknemmelig. Jeg har nydt det utroligt meget disse år, for de har opført sig rigtig flot. Jeg takker af hele mit hjerte" sagde han videre. Trods 4-1 sejren kom Barca aldrig helt op i omdrejninger, men Guardiola var alligevel tilfreds med indsatsen. "Det er aldrig let at holde niveauet når ligaen er tabt, men vi har et mål mere og det er pokalturneringen. Den skal vi forberede godt" fortsatte han. Han blev spurgt om han en dag vender tilbage som træner. "Jeg kommer sandsynligvis til at savne fodbold, men sådan er det ikke nu. Det er grunden til at jeg stopper" var svaret. Til sidst blev han bedt om at vurdere hans afløser Tito Vilanovas muligheder for succes. "Han er et fantastisk menneske og har alt hvad der skal til og mere til. Han er intuitiv, kender klubben fra han var lille og har været her i lang tid. Det bliver svært i starten, men han får hjælp af hele klubben og holdet. Han viser helt sikkert hvilken god træner han er" afsluttede Barca-træneren. |




