Alexis og Piqué bliver ikke klar
FCBARCELONA.DK - 01.05.2012

alexis23
Det ligger fast at Barca må undvære både Alexis Sànchez og Gerard Piqué i onsdagens hjemmekamp mod Málaga. Klubben melder ud i dag, at ingen af dem når at blive klar af deres respektive skader.

Alexis er ikke kommet sig over den forstrækning i låret han pådrog sig forleden og Piqué må stadig holde sig i ro efter at han slog hovedet kraftigt i opgøret mod Chelsea for en uge siden. Derfor må Guardiola se bort fra de to spillere når han i morgen udtager de 18 mand, der skal udgøre truppen til kampen mod Málaga.

Xavi sidder også udenfor. Han er plaget af en ankelskade og derudover mangler der stadig de langtidsskadede Fontás og David Villa, så det er en noget reduceret trup som Barca's træner har at arbejde med i øjeblikket.
 
dkcat2
Chart.dk