Mourinho kommenterer Guardiolas beslutning
FCBARCELONA.DK - 01.05.2012

Guardiola318
På et pressemøde i dag kommenterede José Mourinho Guardiolas beslutning om at stoppe som træner. Portugiseren lagde ikke skjul på, at han på ingen måde føler sig udmattet af at være træner på højeste niveau.

Det var på pressemødet der dannede optakt til Real Madrids kamp mod Bilbao, at Mourinho blev bedt om at kommentere Guardiola beslutning om at stoppe efter denne sæson. "Jeg skal ikke kommentere noget som helst, for det er hans egen beslutning. Når man bliver fyret er vi trænere solidariske og siger pæne ting, men i Guardiolas tilfælde er det en personlig beslutning. Det har jeg ingen følelser for eller synes er ærgerligt. Det vigtigste er, at han er lykkelig" var svaret.

Guardiolas argument for at stoppe er, at han er udmattet efter fire sæsoner på højeste niveau. Mourinho forsikrede om, at det ikke kunne ske for ham. "Jeg har været træner 12 år i træk og jeg føler mig mest udmattet i juni når der ikke er kampe. Her savner jeg det hele, men alle er som de er. Det vigtigste for ham er, at han har det godt" sagde han videre, hvorefter pressemødet igen begyndte at handle om Real Madrids kampe.
 
dkcat2
Chart.dk