| Det ser svært ud for David Villa |
| FCBARCELONA.DK - 01.05.2012 |
![]() Det helt store mål for den langtidsskadet David Villa har hele tiden været at komme med til EM til sommer, men det begynder at knibe alvorligt med tiden. Han er end ikke begyndt at træne med holdet endnu. David Villa har siddet udenfor siden han i januar måned brækkede skinnebenet under VM for klubhold i Japan. Angriberen blev hastet hjem til Barcelona hvor han gennemgik en operation og siden da har det udelukkende handlet om genoptræning. Villa har hele tiden holdt fast i målet om at komme med det spanske landshold til EM i Polen og Ukraine, der afvikles fra starten af juni måned. Barca-angriberen er er under normale omstændigheder selvskrevet til landsholdet, men det helt store spørgsmål er om han når at blive klar. Der resterer kun fire kampe for Barca denne sæson, tre i ligaen og så pokalfinalen den 25. maj. De tre opgør i ligaen spilles indenfor de næste to uger, så her er det ikke sandsynligt at Villa når at blive klar. Pokalfinalen er endnu ikke afskrevet for hans vedkommende, men her vil han næppe få meget spilletid af Guardiola, når der står en pokal på spil. Det er ikke umuligt at Villa når at blive klar indenfor en måned, men det vil i givet fald være et stort sats fra landstræner Vicente del Bosques side at udtage angriberen, der i den grad vil mangle kamptræning. Alt tyder derfor på at EM bliver uden deltagelse af David Villa, der i stedet kan koncentrere sig om at finde formen hen over sommeren, inden at Tito Vilanova indleder sæsonforberedelserne i slutningen af juli måned. |




