| Pinto beklager Guardiolas beslutning |
| FCBARCELONA.DK - 01.05.2012 |
![]() På et pressemøde mandag beklagede reservemålmand José Manuel Pinto at Guardiola stopper, men samtidig understregede han, at hele truppen har fuld tillid til Tito Vilanova, der overtager ansvaret til sommer. Stod det til Pinto, ville Barca's træner også hedde Josep Guardiola til næste sæson, men han har forståelse for beslutningen om at stoppe. "Jeg er helt på det rene med, at Guardiola er en person der tager tingene meget seriøst og det kræver det meget. Han har brug for en pause. Vi så ikke at han var på vej væk, for vi ønskede at han fortsatte. Vi har alle taget ham til vores hjerter. Vi er meget kede af, at han har taget denne beslutning, men når man har brugt alle sine kræfter er det godt med en pause, så man kan vende stærkere tilbage" udtalte han. Pinto benyttede lejligheden til at bakke op om valget af Tito Vilanova som ny træner fra næste sæson. "Der er ikke noget der vil overraske når det gælder Tito. Vi ved alle at han har karakter. Det har han vist når han trænede andre hold. Vi er helt rolige og har fuld tillid til ham. Det vigtigste er at vi alle har tillid til Tito og hans fodbold. Vi kender ham alle i forvejen og han er en erfaren mand. Han har oplevet mange ting gennem årene og han har både karakter og styrke. Vi støtter ham selvfølgelig alle sammen" fortsatte han. Pinto blev bedt om at sammenligne Guardiola og Vilanova, men det var målmanden ikke meget for. "Det er ikke godt med sammenligninger. Man kan aldrig sammenligne to trænere, uanset hvor ens de er. Selvom de har arbejdet sammen, har de hver deres mening og den skal man respektere" afsluttede han. |




