Messi: "Tak for alt, Guardiola"
FCBARCELONA.DK - 27.04.2012

messi456
Flere Barca-spillere var til stede ved dagens pressemøde, da Pep Guardiola offentliggjorde sin afgang efter denne sæson. Lionel Messi var dog blevet hjemme og det var der en særlig god grund til.

Spillere som Puyol og Cesc sad blandt pressen, da Pep Guardiola fredag offentliggjorde sin afgang som Barca-træner efter denne sæson. Messi ville også gerne have været til stede for at støtte sin træner, men argentineren valgte til sidst at blive væk. Senere udtalte angriberen sig dog fra sin Facebook-profil.

"Jeg vil gerne takke Pep Guardiola af hele mit hjerte. Jeg vil takke ham for alt det han har givet mig i min karriere som fodboldspiller og ikke mindst som menneske. Jeg er følelesmæssigt berørt af situationen og derfor foretrak jeg at blive væk fra pressemødet. Jeg vil være langt væk fra pressen idag, for jeg ved de søger de svage øjeblikke. Det har jeg ikke lyst til at vise frem" skrev Messi.

Truppen trænede fredag morgen, hvor Pep forklarede situationen til alle spillerne. Her fik også Messi mulighed for at sige tak til catalaneren.
 
dkcat2
Chart.dk