Anzhi prøver igen at overbevise Alves
FCBARCELONA.DK - 26.04.2012

Alves89
I sommers forsøgte rusiske Anzhi at friste Dani Alves med et astronomisk tilbud, men det blev klart afvist af brasilianeren. Nu er russerne på banen igen og denne gang håber de at have heldet med sig.

I september måned sidste år bekræftede Dani Alves på et pressemøde, at Anzhi var kommet med et konkret tilbud. "Der var rygter om det og der var noget om snakken, men det hele handler ikke om penge. Hvis det havde været for pengenes skyld, ville jeg ikke være i Barca i dag" udtalte han dengang.

Nu kan den spanske radiostation Radio Marca fortælle. at Anzhi forsøger igen. Med skuffelserne i ligaen og Champions League håber de at kunne overbevise brasilianeren, ikke mindst hvis Pep Guardiola skulle beslutte sig for at stoppe som træner.

Russerne har måske god grund til optimisme, for i september sagde Alves også følgende: "Jeg bliver i Barca fordi dette projekt kommer til at holde i lang tid. Når jeg ikke mener jeg længere passer til projektet, så må jeg finde mig en anden klub" var meldingen. Her kan Guardiolas beslutning få afgørende betydning for hvordan Alves vil reagere på interessen fra Anzhi, der er klar til at bruge mange penge for at triumfere i europæisk fodbold.

Dani Alves fylder 29 år til sommer og han har derfor en hel del år tilbage på topplan. Spørgsmålet er om han føler at han efterhånden har vundet alt hvad der skal vindes og i stedet går efter pengene i Rusland. Han har kontrakt med Barca indtil 2015 og derfor skal de to klubber i givet fald blive enige.
 
dkcat2
Chart.dk