| Iniesta: "Vi kommer tilbage" |
| FCBARCELONA.DK - 25.04.2012 |
![]() Det var en dybt skuffet Andrés Iniesta der udtalte sig efter opgøret mod Chelsea. Han mente at Barca havde fortjent at komme i finalen. Han forsikrede dog om, at holdet har tænkt sig at vende stærkt tilbage til næste sæson. Iniesta synes ikke at Chelsea er den rigtige deltager i denne sæsons Champions League finale. "Fodboldspillet har ikke været retfærdigt. Vi havde mange chancer, men bolden ville ikke ind. Chelsea havde tre forsøg på 180 minutter og de scorede tre mål. Vi gjorde hvad vi kunne, men de forsvarede sig med alt hvad de havde, med en mand mindre" sagde han til catalansk tv. Da Fernando Torres slukkede lyset på Camp Nou med scoringen til 2-2, hyldede tilskuerne på Camp Nou alligevel Barca's spillere for at vise, at de er taknemmelige over alt det som holdet har givet dem de seneste år. Den gestus var Iniesta glad for. "Vi spillere er meget kede af det på vegne af de mange tilhængere der bakker os op, men det er fantastisk at føle deres støtte selvom vi er ude af Champions League" fortsatte han. På få dage er Barca røget ud af mesterskabskampen og Champions League, men Iniesta understregede at der er flere betydningsfulde titler i dette hold. "Det eneste vi kan sige nu er, at vi kommer tilbage for at kæmpe med om det hele. Vi manglede lige det sidste for at kunne tage det sidste afgørende skridt" udtalte han. Han forsikrede om, at holdet ikke vil tage let på de resterende fire kampen i ligaen, selvom der reelt ikke står noget på spil. Han fokuserer på pokalfinalen der spilles om en måned. "Vi er Barca og vi står for rigtig meget. Vi går efter at vinde de kampe der resterer i ligaen. Det er den bedste måde at forberede os til pokalfinalen på" afsluttede han. |




