| Guardiola: "Nu skal min fremtid på plads" |
| FCBARCELONA.DK - 25.04.2012 |
![]() På tirsdagens pressemøde efter kampen mod Chelsea, udtalte Pep Guardiola sig for første gang om den længe ventede kontraktforlængelse. Barca-træneren slog fast, at han i de kommende dage vil klarlægge sin fremtid med præsidenten. Rygterne har været mange og i flere omgange har Guardiola og hans forlængelse med klubben være meldt lige om hjørnet. Alligevel har den endelige underskrift ladet vente på sig. På tirsdagens pressemøde efter kampen mod Chelsea havde Pep dog afgørende nyt. "I de kommende dage tager vi en beslutning om min fremtid, om jeg fortsætter i klubben eller ej. Jeg skal tale med præsidenten og sammen tager vi den bedste beslutning for klubben" slog Barca-træneren fast. "Allerede i morgen og i de kommende dage snakker vi med Tito Vilanova og med præsidenten. Herefter tager vi en beslutning. Vi vil tale om det hele - også den nuværende situation. Det er mere end nogensinde blevet tid til at træffe det endelige valg" sagde Guardiola til slut. Dermed tyder alt på, at de catalanske Barca-fans ikke skal vente længe på en offentliggørelse fra klubben. |




