Startopstillingen mod Chelsea
FCBARCELONA.DK - 24.04.2012

Guardiola351
Guardiola satser offensivt i aftenens kamp mod Chelsea. Startopstillingen lægger op til et forsvar med tre mand og det sender Dani Alves ud på bænken. Piqué, Fábregas og Alexis er alle tilbage på holdet.

Barca stiller med følgende elleve mand i aftenens semifinale mod Chelsea: Valdés, Puyol, Mascherano, Piqué, Busquets, Xavi, Iniesta, Fábregas, Cuenca, Alexis og Messi.

Det er tydeligt at Guardiola vil frem på banen med denne opstilling. Forsvaret kommer til at bestå af Puyol, Mascherano og Piqué. De får hjælp af Busquets på midtbanen, men ellers er resten af opstillingen rettet mod at skulle score de mål der skal skaffe Barca i finalen.

I forhold til kampen mod Real Madrid i lørdags, er Piqué, Fàbregas og Alexis tilbage i en startopstilling, der ligner det sikre valg fra Guardiolas side. Eneste overraskelse er, at Dani Alves starter ude.

På bænker sidder Pinto, Alves, Thiago, Keita, Andriano, Pedro og Tello. Det betyder at Bartra, Montoya og Afellay er siet fra truppen.
 
dkcat2
Chart.dk