 FC Barcelona: Pinto, Puyol, Piqué, Mascherano, Abidal, Xavi, Thiago, Cesc (Iniesta 90’), Cuenca (Tello 89’), Alexis (Alves 85’), Messi
Mål: 1-0 Cesc (16’), 2-0 Xavi (80’)
Onsdag aften skulle semifinalen i Copa del Rey afgøres på Camp Nou, da Valencia var på besøg. Med 1-1 i bagagen lod Guardiola både Alves og Iniesta starte på bænken, mens Xavi og Alexis igen var med fra start.
Gæsterne fra Valencia startede med stor optimisme og viste gode takter gennem det første kvarter. Her blev det til tre nærgående forsøg, hvor især Feghouli på det sidste sendte bolden lige forbi den ene stolpe i en meget fri position. Barca havde ikke fundet det rigtige gear og havde ikke det store held rent offensivt. Men så vågnede Messi op efter 16 minutter, da han sendte en genial aflevering af sted til en fremstormende Cesc Fábregas, som køligt lobbede bolden over en tøvende Diego Alves i mål. 1-0 til Barca og så var catalanerne i gang. Kort efter var Messi tæt på, da han alene igennem måtte se sit skud blevet reddet. Efterfølgende fik Cuenca fat i returen, men sendte bolden forbi mål. Målet ændrede balancen på Camp Nou og pludselig var Barca i total dominans. Efter 26 minutter blev Messi nedlagt nogle meter udenfor feltet , men hans frispark fik gæsternes keeper reddet med besvær. Kort efter blev Alexis sendt alene igennem, men han blev presset til at sende bolden forbi mål. Og efter 31 minutter brændte Cesc Fábregas en af de helt store chancer, da en forsvarsfejl efterlod catalaneren i en helt fri position. Midtbanespillerens afslutning var dog tynd og strøg i hænderne på Alves. Gennem det sidste kvarter fortsatte Barca presset og søgte det vigtige mål for at udbygge føringen. Efter 35 minutter driblede Cesc sig alene gennem gæsternes forsvar, men igen var Diego Alves på plads i målet. Endnu en stor chance til Barca, som fortsatte den seneste tendens med et hav af brændte chancer. Det blev derfor ikke til flere scoringer i de første 45 minutter og derfor kunne begge mandskaber gå til pause med stillingen 1-0. En spændende anden halvleg var i vente, hvor det samlede avancement stadig var helt åbent. Ingen ændringer blev foretaget i pausen og de samme 22 spillere kunne løbe på banen. Det var dog gæsterne der først viste tænder, da Jordi Alba blev sendt alene igennem. Hans afslutning blev dog flot taget af Pinto, som også tog sig af den efterfølgende afslutning fra Aduríz. Flot målmandsspil af reservekeeperen. Barca skulle bruge godt otte minutter på at vågne op fra pausen. Her tryllede den unge Cuenca og sendte Messi igennem med en stikning. Hans afslutning blev dog rettet af af Diego Alves og gik herefter til hjørnespark via overliggeren. Kort efter viste Messi verdensklasse, da han driblede sig igennem fire mand på egen hånd, men igen var Diego Alves på plads med en flot redning. Efter 59 minutter kom gæsterne frem til et nærgående forsøg, da Aduríz blev sendt afsted i venstre side. Her valgte Pinto uforstående at storme ud af målet, for at se bolden blive løftet over sig. Heldigvis fik Mascherano sendt bolden til hjørne før den gik i mål. Efter 63 minutter gik det hurtigt i den anden ende, da Alexis erobrede bolden og sendte Messi helt alene igennem. Argentineren afsluttede dog svagt og måtte se bolden gå til hjørne. Med 20 minutter igen var det fortsat Barca i dominans og med flot spil. Alligevel havde catalanerne endnu engang brændt et hav af store chancer og derfor var semifinalen stadig helt åben. Efter 72 minutter var Valencia tæt på, da Jonas sendte et kanonskud af sted. Her var Pinto dog klar med en flot redning, som udover sine sædvanlige svipsere havde reddet Barca flere gange. Kort efter var Barca klar med endnu en stor afbrænder, da Alexis blev spillet fri i højre side. Hans indlæg kunne Cuenca dog akkurat ikke nå frem til. Minuttet efter sendte gæsternes Feghouli en albue i hovedet på Puyol i en nærkamp og det blev takseret til hans andet gule kort. Dermed måtte Valencia-spilleren forlade banen og efterlade sit hold med 10 mand. De kunne blot holde stand i fire minutter, indtil Barca fandt et smukt angreb frem fra tegnebrættet. Messi sendte en stikning af sted til Alexis, som prikkede bolden videre til Cesc. Han prikkede bolden videre til Xavi, som hamrede bolden op i modsatte hjørne. 2-0 til Barca og kursen var sikkert sat mod pokalfinalen. Efter 82 minutter sendte gæsternes Tino Costa et frispark mod mål, men dette tog Pinto sig af med en smule besvær. Kort efter var det Barca med et farligt frispark, men Messi måtte se sit skud blive reddet til hjørnespark. I samme minut blev en velspillende Alexis skiftet ud og ind kom i stedet Daniel Alves. Få minutter før tid blev også Cuenca taget fra banen, efter igen at have vist fantastiske evner. Ind kom i stedet endnu en kæmpe talent, angriberen Tello. Få øjeblikke senere blev også Cesc taget ud og ind kom Iniesta til øredøvende klapsalver. Det blev dog ikke til flere scoringer, før dommeren efter tre minutters ekstra spilletid fløjtede kampen af. Dermed hev Barca en flot sejr hjem på 2-0, efter at have spillet en god kamp og skabt en masse chancer. Catalanerne er dermed videre til finalen i Copa del Rey, hvor baskerne fra Athletic Bilbao venter.
|