| Spillerne fik en forsmag på kulden |
| FCBARCELONA.DK - 04.02.2012 |
![]() De fleste af spillerne havde handsker på og trænede med lange bukser, da holdet midt på lørdagen forberedte sig til aftenens opgør mod Real Sociedad. Træningen foregik på Camp Nou for lukkede døre. Det er efterhånden blevet en tradition, at Guardiola kalder til en let gang træning på selve kampdagen, når holdet skal i kamp på Camp Nou om aften. Sådan var det også i dag, da Barca's træner havde 18 spillere til træning i det kolde vejr, der lige nu hersker i den catalanske hovedstad. Holdet må fortsat se bort fra en lang række spillere. Ud over de langtidsskadede Afellay, Villa og Fontás samt Keita der spiller de afrikanske mesterskaber med Mali, sidder Iniesta og Pedro stadig udenfor med skader. Af samme årsag, var der endnu en gang indkaldt spillere fra B-holdet, så truppen kan komme op på 18 mand. De 18 der trænede med i dag og som udgør truppen til aftenens kamp er præcis de samme der spillede pokalkamp mod Valencia i onsdags, nemlig Valdés, Pinto, Alves, Puyol, Piqué, Abidal, Mascherano, Busquets, Adriano, Thiago, Xavi, Fàbregas, Sergi Roberto, Jonathan dos Santos, Alexis, Cuenca, Messi og Tello. Efter træningen fik spillerne fri. De har fået besked på at møde op på Camp Nou kl. 20.15. Kampen fløjtes i gang kl. 22.00. |





