Barca forlænger med Oier Olazabal
FCBARCELONA.DK - 03.02.2012

oier2
Barca meddelte torsdag aften, at man er nået til enighed med målmand Oier Olazabal om en kontraktforlængelse til 2015. Den unge keeper står i øjeblikket for Barca B, men forventes at overtage pladsen som reservemålmand efter José Pinto.

Oier Olazabal får forhøjet sin frikøbsklausul til 12 millioner euro og den bliver automatisk hævet til 30 millioner euro, når den unge målmand rykkes op på førsteholdet. Indtil videre har Oier udelukkende været fast mand på Barca B.

Det forventes dog, at Oier inden for en overskuelig fremtid skal overtage pladsen som reservemålmand på det bedste mandskab. Den nuværede reservekeeper José Pinto er oppe i årene og han kunne meget vel tage hul på sin sidste sæson i Barca efter sommerferien.

Oier er født den 14. september 1989 og er i gang med sin femte sæson i Barca. Han var med til at sende Barca B op i 2. division og har bladt andet spillet sammen med både Pedro og Busquets.
 
sablogo
Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk