| Hleb udlejes til Birmingham |
| FCBARCELONA.DK - 31.08.2010 |
![]() Tirsdag kunne man hos FC Barcelona meddele, at man har lejet Alexander Hleb ud til Birmingham City. Englænderne har skrevet under på en 1-årig lejeaftale, hvorefter de har muligheden for at købe hvidrusseren. 29-årige Alexander Hleb har netop spillet en enkelt sæson udlejet til tyske Stuttgart, hvor det blev til 27 kampe i Bundesligaen og 8 kampe i Champions League. Nu går turen så tilbage til Premier League, hvor Hleb tidligere har spillet for Arsenal. Hleb nåede kun at få en enkelt sæson for Barca i sæsonen 2008/2009, men formåede aldrig at slå igennem på holdet. Han deltog i 19 kampe i ligaen, 7 i Champions League og 8 i Copa del Rey. |





